Jeg er så PISSE provokeret, på min retfærdighedssans!

Og det er jeg på vegne af mine forældre, der som bekendt fejrede diamantbryllup i sidste måned. De ønskede sig en ny lænestol. Vi var en flok, der samlede sammen og gav et gavekort til Bolighuset Werenberg. Andre gav fine pengegaver og derfor kunne mine forældre den 20. i sidste måned gå i Bolighuset med deres diamantbryllupgsgaver og købe en flot kvalitetslænestol til en værdi af 25.000 kr.

De fik en fin rabat og skulle blot betale 20.000.

De betalte lænestolen kontant og ville få den leveret om nogle uger.

Og i fredags modtager de så et brev fra en advokat. Bolighuset Werenberg er gået konkurs! Mine forældre skal ikke regne med at få nogen lænestol leveret og deres 20.000 kr. kan de sende en hvid pil efter! Pengene er så godt som tyv-stjålet fra dem.

De er det som hedder “simple kreditorer” og derfor har de mulighed for at sende deres krav ind til konkursboet, men efter hvad der siges, er der nærmest aldrig nogen simple kreditorer, der får deres penge tilbage. For bankerne står først i køen og tager hvad der er før almindelige, private kunder får deres penge retur.

Det der provokerer mig så voldsomt er, at den private “Hr. og Fru Hansen” jo ikke har skyggen af en mulighed for, at vide om en detailhandel står på randen af en konkurs, når de går ind og køber en vare, som de skal forudbetale før levering. Bankerne, derimod – DE er professionelle og kender til regnskabsforholdene hos de virksomheder, de vælger at drive forretning med. De har udmærket vidst, at Werenberg stod med et gigant-underskud på mange, mange millioner kroner.

Det kan kunder som mine forældre ikke vide noget om.

Jeg kan læse mig frem til på Facebook, at der står mange, mange kunder i samme situation som mine forældre. Folk har tabt både 25.000, 30.000, ja helt op til 60.000 kr. på møbler de har forudbetalt, men ikke nåede at få leveret.

Jeg har selv de sidste 8 år købt for henimod 70.000 kr. møbler og lamper hos bolighuset – men jeg har dog fået mine varer leveret. Jeg har aldrig haft nogen anelse om, at forretningen havde banket et hul i jorden på 18 mio. kr., når jeg gik ind ad døren og købte varer.

Det er så PISSE UNFAIR. Mine forældre har smidt 20.000 kr. i deres sorte hul og ejerne må have kendt til deres egne kritiske forhold, da jeg købte gavekortet den dag i begyndelsen af september. Det var konen selv der sad i receptionen, den dag jeg kom for at handle. For fanden, hvor er det uretfærdigt!!

Og det er ikke fordi, mine forældre går “rabundus” fordi de kaster 20.000 kr. i Werenbergs sorte hul eller at bolighusets professionelle hovedkreditorer render med pengene. Nej – det handler om den himmelråbende uretfærdighed der ligger i, at almindelige, private mennesker der handler i detailhandlen, kan ende i den her situation, uden mulighed for at forudse det.

Det kan da ikke være rigtigt!!

Nogle politikere er enige, og vil kigge på at lave loven om så de simple kreditorer afregnes først. Men jeg ved ikke om det når at redde min mor og fars tabte diamantbryllupsgave.

Jeg har i hvert fald, på vegne af mine forældre, indsendt deres krav til konkursboet. Vi kan kun håbe at retfærdigheden sker fyldest.

Fuck, siger jeg bare!

Fuck! Fuck! Fuck!!!