1. Mindfullness på Kreta

    maj 12, 2012 by Helle

    I går fik jeg købt de sødeste sommerkjoler i Emilies Noa Noa. Og så fandt jeg søren-skisme mine yndlings Ecco sandaler - en model jeg har jokket rundt med, i 6 år og som jeg kasserede sidste sommer, fordi de var totalt færdige. Jeg forespurgte hos fabrikken, om jeg kunne købe et par mage til, men fik at vide, at modellen ikke blev produceret mere.

    Sørme – om jeg ikke fandt dem på hylden hos Holst i Ryesgade – i nye farver og til 25% rabat.  Jubiiiiiiii! Gode vandresko på Kreta.

    Det hele er lagt i kufferten.

    Nu er jeg klar til en uges Mindfullness på Kreta.

    For rejsen jeg har købt, er ikke kun sol-sengs-ferie. Der er et tema.

    Det handler om mindfullness. Det er noget med meditation, indre ro, noget at slippe ærgrelser og bekymringer, at blive dygtig til at være i nuet og nyde det.

    Derfor starter hver dag med 2 timers guided fælles meditation. Det glæder jeg mig meget til at prøve. Jeg har ikke mediteret i mere end 20 år, men jeg kan huske det var godt.

    Jeg har besluttet mig for, at ugen skal være helt uden internet for mig. Så ingen breaking news fra solsengen på Helles Hyggeblog hele uge 20 ;-)

    Indtil afgang i morgen, har jeg én stort opgave, som jeg har sat mig selv på. Jeg vil lære at bruge Kajs fede Olympus kamera – som han købte, da han rejste til Norge og som ingen af os, har kunnet hitte ud af, at sætte sig ordentlig ind i. Jeg tror det ville kunne tage nogle gode billede.

    Puha – jeg må i gang med manualen. Godt lørdagen først lige er begyndt.


  2. 20 års fødselsdag

    maj 9, 2012 by Helle

    I dag tænker jeg på, at det er vores kusiners – Kajs søsters tvillingers – 20 års fødselsdag.

    Tænk – 20 år!! Det føles som om, vi fik dem i går.

    Det var en regnvåd og kedelig lørdag. Kaj og jeg stod op og tog i svømmehallen med Nikoline og Emilie.

    Der skete noget særligt, den lørdag formiddag i Hårby Svømmehal. Emilie rejste sig op i det lille, varme babybassin og gik 3 skridt! Selvfølgelig godt støttet af vandet, men alligevel – hun var kun 8 måneder.

    Bagefter tog vi hjem. Spiste frokost. Ungerne sov til middag. Om eftermiddagen gik vi i haven, hvor de legede i sandkassen iført gule gummiregnbukser.

    Vi måtte være over Emilie hele tiden, fordi hun puttede ALT i munden.

    Sent på eftermiddagen fik vi den overraskende, men glædelige nyhed. Kajs søsters tvillingepiger var kommet til verden – godt nok for tidligt, men de havde det godt.

    4 dage efter hørte regnen op og solen begyndte at bage ned over moder Danmark.

    Herefter regnede det overhovedet ikke i 2 måneder!

    Først på Nikolines 3 års fødseldag, faldt de første regndråber ned over et knastørt sommerlandskab.

    Det var i den sommer, at Emilies babybrune hår blev lyst og forblev det.

    Hvor er det sket meget siden da. Hvis nogen havde sagt til mig dengang, at om 20 år er de to små piger (som tog AL vores tid dengang), voksne og flyttede hjemmefra, ville jeg have tænkt, at de var fulde af løgn.

    20 år er hundrede år!

    Måske ville jeg ligefrem have gjort som min veninden gjorde ved mig forleden dag, da jeg (forsigtigt) antydede, at det jo ikke var sikkert hendes 16-årige boede hjemme så længe, når han først kom hjem fra efterskole: Have stukke vedkommende et par på skrinet :-)

    Jeg er tidlig oppe i dag. Jeg er lidt “oppe at køre” over et spændende projekt, som jeg lægger sidste hånd (den højre – den uden slynge) på i dag.

    God dag – og god fødselsdag – derude.


  3. Bikiniklar

    maj 8, 2012 by Helle

    Fire dage til turen går til Kreta. Jeg glæder mig til en uges afslappende ferie.

    Jeg må have fundet bikinierne frem (Piss!! Jeg glemte at tabe 5 kg!). Jeg har ikke brugt mine bikinier i næsten 2 år. Dengang gik jeg forresten også, med et nyopereret kraveben :-(

    Og så må jeg have fundet ud af, hvad for noget tøj, jeg kan tage med på ferie. Det er ikke alt, jeg kan trække over hovedet i disse dage.

    Heldigvis skal jeg forbi Århus og Noa Noa på fredag – jeg må ind og se, om Emilie har nogle sommer-fristelser på hylderne.


  4. Frankensteins monster

    maj 7, 2012 by Helle

    Operation plasterskift fandt sted i aftes. For satan da!! Jeg er klipset sammen med hæfteklammer.

    Jeg ligner Frankensteins monster!

    Jeg var næsten ved at besvime asf skræk - men Kaj var kry. Han er en sygepasser med is i maven. :-)

     


  5. RIP Jan Trøjborg

    maj 6, 2012 by Helle

    Jeg blev forfærdet, da jeg hørte for et øjeblik siden, at Borgmester i Horsens Jan Trøjborg er død under et motionscykelløb tidligere i dag!

    For et år siden skrev jeg en artikel – (læs den her, det er side 10) – om 3 cykelryttere som fik årets førstehjælpspris for at redde en cykelkammerats liv, da han faldt af cyklen med et hjertestop, på vej op af en bakke, under en træningstur.

    Efter hvad jeg kan erfare, er nøjagtig det samme sket for Jan Trøjborg i dag.

    Men han overlevede ikke.

    Frygteligt!


  6. Klar til Lillebælt Halvmarathon

    maj 5, 2012 by Helle

    Svigerdrengen har pakket og er klar til Lillebælt Halvmarathon:


  7. Rekreation på liggestolen

    maj 3, 2012 by Helle

    I dag har jeg rekreeret på min havestol.


    Hvad pokker? Mælkebøtterne står knæhøjt herude, og terrassen skal højtryksrenses igen!

    Det må jeg forholde mig mindfult til. Jeg kan ikke gøre noget ved det alligevel …


  8. Operationsbeskrivelse

    maj 2, 2012 by Helle

    Først installeres 20 ml ¼% Marcain + Adrenalin i feltet.

    (Adrrrrddd kæmpestor indsprøjtning tæt på min hals, FØR jeg fik narkosen. Det var væmmeligt, men hold op hvor sådan en blokade virker. Lige nu kunne jeg lave 20 armbøjninger.)

    Skarp adgang gennem hud.

    Stumpdissektion til muskulatur der derefter deles over klavikel med kniv.

    Pseudoartrose opsøges.

    Oprenses til frisk knogle svarende til begge fragminae. Der åbnes i begge fragminae med 3,5 mm bor i marvkanalen. Fragminae tilpasses.

    Herefter applikeres en 7 hullers skinne. Først applikeres 3 låseskruer svarende til mediale fragme. Herefter komprimeres med kompressionsskrue lateralt og der sættes endnu en låseskrue lateralt. Der er således kun sat to skruer lateralt for fraktur.

    (To? I det andet kraveben sidder 5.)

    Klavikel sidder ikke anatomisk, men det er den bedst opnåelige stilling.

    (”Jeg er nok nødt til at gøre dig lidt smalskuldret”, sagde Rix inden operationen.)

    Der er komprimeret så kraftigt er der ikke noget sted at ilægge chips.

    Hæmostase sikres. Muskulaturen sys på plads over skinne med 2 0 Vicryl. Stables i hud.

    Plaster og fikseret mitella.

    (Færdigt arbejde. Ortopædkirurgen har gjort sit håndværk.

    Hygge Helle – nu med endnu flere søm og skruer i skelettet.)


  9. Uden vemod

    maj 1, 2012 by Helle

    Efter et rigtig sjovt surprise-arrangement, hvor 100 motionscykelryttere med cykler, iført klubtøj, stillede sig op nede i gågaden foran den restaurant, hvor vores formand sad og fejrede sin 50 års fødselsdag ….

    Er I klar over, hvor godt det lyder, når 100 motionscykelryttere råber et trefoldigt LEVE så det runger i hele gågaden?

    … efter det surprise-arrangement fulgte en rædselsfuld cykeltur i gruppe C.

    20 vilde og blodige udeciplinerede ryttere i én vild forvirring – cyklende som en agressiv hvepsesværm … arrrhhhhhh - jeg er SÅ meget færdig, med de store grupper.

    Efter 30 kilometer lod Nikoline og jeg (gruppens eneste 2 piger) dem bare køre. Og de kørte og kørte ….

    Men så ventede turlederen alligevel på os.

    Og så stoppede han hele gruppen.

    Han delte den op i TRE grupper ….. nogle kørte fra allerede der (det var vist dem, der burde have taget med gruppe B). De tre grupper fik besked på, at køre hjem hver for sig!!

    SÅ kom der flow i vores lille 7-mands gruppe. SÅ fik vi kørt gruppe C træning. SÅ var der homogenitet og det rullede.

    Det var totalt uden vemod, jeg hang cyklen på krogen, da jeg kom hjem efter bare 41 km.

    Nu vil jeg spise nogle kulhydrater og drikke noget vand. Om 24 timer har jeg et 15 cm stort ar på begge mine kraveben :-(

    Jeg glæder mig så meget, til morgendagens kravebensoperation er overstået.

    Kryds fingre for, jeg overlever …


  10. Home sweet home

    april 29, 2012 by Helle

    Sidste dag på Mallorca blev rå-nydt og det foregik IKKE på cyklerne.

    Det var rart, at få hvilet ud. Det er jo lige før man trænger til en uges ferie, efter sådan en Ferie Med Aktivt Indhold.

    Og hold OP – hvor er det dog koldt herhjemme!


  11. Dasedag ….

    april 28, 2012 by Helle

    Sidste dag på Mallorca. I dag skal der pakkes, afleveres cykler – og bare dases.

    Sent i aften går turen hjem til Danmark.

    En fantastisk uge på Mallorca er gået.

    Jeg er allerede begyndt at spekulerere på, hvornår jeg kan komme herned igen.


  12. Kørt i form til kravebensoperationen

    april 27, 2012 by Helle

    Min sidste cykeltur på Mallorca i denne omgang gik ud over Formentor. Jeg havde en fin opstigning til første udsigtsplads og forsatte ad nedkørslen ned mod stranden. Her havde jeg ikke været før.

    Også denne nedkørsel gik rigtig godt. Helle i fuld kontrol over cyklen – og ikke omvendt :-)

    Efter turen på Formentor cyklede vi ned i Cala Vincent og spiste frokost i bagende solskinsvejr. Herefter gik turen direkte hjem.

    Vi landede ved poolbaren allerede kl. 15.00. Jeg kan notere 458 km i denne uge. Jeg er vist i form til, at komme hjem og få skruet mit brækkede kraveben sammen :-)

    Nikoline havde en tur helt ud til Formentor Fyr – en noget længere tur, med flere op og nedkørsler. Hun har køret 550 km i denne uge.

    Kaj er stadig ude på ruten. Han og A gruppen er på Orienten i dag.

    I aften vil jeg lokke ham med ud at spise på en hyggelig restaurant. Mon ikke han kan overtales?

    Egentlig forlader vi ikke Alcudia før i morgen kl. 18, men vi har alligevel bestemt os for, at aflevere cykler i morgen tidligt og bruge hele lørdag på strand- og shopping tur i Alcudia. Vi har gjort det godt og kan med god samvittighed holde en hel cykelfri dag, inden turen går hjem til Danmark igen.


  13. Hende, der løber fra regningen

    april 27, 2012 by Helle

    I aftes under middag, fik jeg tildelt Dini Tours gule trøje. Gruppen syntes, jeg var hende, der stod for dagens underholdning – fordi jeg løb fra regningen.

    Jamen – det var vitterlig en tanketorsk!

    Gruppen ankom til Santa Maria, hvor vi satte os på en lille hyggelig fortorvscafé. Solen bare bagte.

    Nikoline og jeg nyder vores orange juice. Det er sådan en god idé at drikke juice (frem for kaffe) når man cykler på Mallorca. Det giver noget væske og lidt sukker til depoterne. Og så ødelægger det ikke min mave.

    Da vi havde drukket juicen, var der almindelig opbrud. Vi skulle videre og i gang med opstigningen på Orienten.

    Vi benyttede lige caféens toilet.

    Så lynede vi cykelbluserne op, rullede buksebenene ned, klikke i pedalerne og drog videre.

    Først da vi havde kørt 5 kilometer var det, jeg kom i tankte om det: Jeg var løbet fra regningen! Juicen var ikke betalt.

    Hooooolda op, hvor blev jeg mobbet resten af dagen.

    Det er blevet fredag. Turen går til Formentor (jubiiiiii). Der er så flot – jeg har været der før –  og det skulle blive lige så bagende varmt som i går.

    PS. Kaj kom godt hjem, efter sin lange tur i går. 140 kilometer og 2000 højdemeter, havde hans gruppe kørt.


  14. Hen over Orienten

    april 26, 2012 by Helle

    120 km. 1020 højdemeter. 30 graders varme på Mallorca – det har været en helt igennem fed dag på cyklerne.

    Min og Nikolines tur gik op over Orienten, som vi kørte op ad fra en anden side, end jeg har prøvet de foregående 2 gange. Det synes jeg faktisk var mere udfordrende.

    Nikoline cyklede med overskud i dag.  Hun fulgtes med mutti op ad bjerget og kunne cykle i forvejen opad og tage billeder.

    Vi havde en god opstigning gennem de mange hårnålesving og hørte frøer, så bjerggeder, hyggesnakkede og nød den bjergtagende udsigt.

    På toppen af Orienten spiste vi frokost. Bagefter kom nedkørslen – som gik fantastisk!

    Og så hjem over for fulde gardiner og med vinden i ryggen. Vi fik lige lidt at drikke på en Café på torvet i Campanet, inden de sidste hårde kilometer hjem. Alle i gruppen var ved at være trætte.

    Og så huskede Nikoline og jeg at betale – imodsætning til tidligere på dagen, hvor vi havde stop ved foden af Orienten. Vi købte hver en “Fresh Orange Juice” og først da vi var kørt videre, kom vi i tanke om, at vi var kørt uden at betale!!

    Nu venter vi med spænding Kaj hjem. Han har været ude på en lige så lang tur, men med dobbelt så mange højdemeter.

    Indtil da vil jeg nyyyyyde solen, som banker ind på altanen. Aaahhhhhhhhhhhhhhhhhh …..


  15. En god bøf!

    april 26, 2012 by Helle

    Maden på det hotel vi bor på, er ikke af den bedste kvalitet og det er jeg vant til hjemmefra. Jeg køber altid magert kød af god kvalitet, gerne fra slagteren. Gode råvarer. Jeg rør ikke fedt og brusk og friture og pølser der driver af ubestemmelige væsker.

    Jeg spiser sundt og passer på min krop. Sådan tror jeg mange cykelmotionister lever. Sundt.

    Hernede går jeg hver aften forbi buffeten, hvor de står og steger og braser, med min tomme tallerken og tænker: “Det skal jeg ikke have, det skal jeg heller ikke have og det skal jeg SLET ikke have“. Og det ligner ikke mig, som ellers ikke plejer at være kræsen.

    Jeg ender ved salatbaren, hvor tomaterne er store og salaten er sprød. Og der er altid en kold pasta.

    Kødet gør mig appetitløs. Det er “pork” der mest ligner grissetæer og sejler i væsker, burgerbøffer fra frost, med en konsistens som trevlet karklud og forleden mente Nikoline bestemt hun fandt en tand i en lille sort pølse!

    Efter 3-4 dage med mere end 300 kilometers cykeltræning, begynder jeg at trænge til noget lødigt mad …

    I aftes var vi nogle stykker, der gik ud at spise. Vi endte på en fredelig restaurant på havnen i Alcudia.

    Vi havde en glubende appetit og fik en KÆMPESTOR rød bøf med Roquefort sauce og grønt. Og så en rigtig god flaske vin, selvfølgelig. Vi er jo på ferie. Mums, hvor det bare smagte!

    Først bagefter fik jeg fortalt, at røde bøffer er et dårligt valg, når man skal ud at cykle.

    Og i dag går min tur til Orienten – en oplevelse værd, det ved jeg. Jeg kommer der for 3. gang.

    Vejret hernede bliver bare bedre og bedre for hver dag. I går eftermiddags slikkede vi sol, som om vi var på badeferie og i dag lover de op til 30 grader!


  16. Nedkørsler? Intet tema …

    april 25, 2012 by Helle

    Santa Margalida. Mit hadebjerg! Bjerget, hvor jeg praktisk taget besluttede mig for (sidste år) aldrig at cykle på Mallorca mere – for det med mig og nedkørsler, det gik bare ikke!

    Jeg husker hvordan jeg sad med krampe fra fingrespidserne og helt op til albuerne. Hvordan klikkede ud af pedalerne og sprang af cyklen i angst, i hvert eneste hårnålesving. Jeg nærmest gik ned – bange og usikker og kramperamt og frustreret. Det var cyklens vilde ridt med mig, ned af bjerget – jeg var ude af kontrol.

    Noget var rav-ruskende-galt og jeg antog, at det var mig den var gal med.

    Så jeg var ærlig talt ikke for loren ved det, da jeg cyklede op i dag.

    For OPAD har jeg ingen problemer. Jeg finder mit eget tråd, kører afslappet og langsomt og hele tiden med rolig puls. No problem.

    På toppen ventede picnic’en – den var hele turen opad værd. Og solen bagte over Mallorca. Det var SÅ skønt.

    Men så kom min længe frygtede nedkørsel.

    Jeg begyndte nedstigningen før de andre (for så var jeg måske nede og væk, når de kom). Og stor var min undren, da jeg trillede ned af bjerget – stille og roligt – punktbremsede – gled fra det ene hårnålesving til det andet – uden problemer!!!!

    Jeg sad trygt og godt på min cykel, uden angst. Uden kramper. Ind imellem rejste jeg mig op, og strakte armene og rykkede bagud, som på MTB.

    Ingen angst!

    Ingen panik!

    Det var MIG der styrede cyklen, ikke omvendt. Jeg var i fuld kontrol.

    Gled ned på ingen tid, uden at klikke ud af pedalerne, uden at stå af cyklen.

    Hvad fanden skete der lige der!?!??! Er der nogen der kan forklare det?

    Det eneste, der er sket er, at jeg kører på en cykel med et fladt MTB lignende styr.

    Det er sgu da for mærkeligt!


  17. Morgen på Alcudia strand

    april 25, 2012 by Helle

    Morgentur til Alcudia Strand før dagens cykeltur.


  18. Kvalitetstid

    april 24, 2012 by Helle

    Og så vandt Nikoline sørme da Dini Tours gule trøje for 2. dag i træk.

    Kaj synes han har haft en god dag i dag – kvalitetstid med sin datter. Og der blev grinet og fortalt “lystfiskerhistorier” under middagen, som f.eks. da gruppen hørte far-Kaj råbe efter Nikoline på nedkørslen til Sa Calobra: “Du må ikke overhale bilerne!!!” Hvis jeg kender min mand ret, har han haft hjertet en lille smule oppe i halsen der ;-)

    Nikolines nedkørsel blev optaget på video – men hendes mor må ikke se den ;-)

    I morgen kan vi sove lidt længere. Turen ud til Picnic bjerget starter først kl. 11 og vi skal da en tur ned og kigge til vores yndlingsstrand.

    Godnat herfra.


  19. En hård dag på kontoret

    april 24, 2012 by Helle

    I sidste øjeblik inden afgang i morges, besluttede Kaj sig for at cykle med C-gruppen og Nikoline til Sa Calobra. Om det så var for at passe på vores datter, eller om det var fordi han havde trætte ben efter 2 dage i A-gruppen ved jeg ikke.

    Men jeg var glad for det, for lige der havde jeg det sådan ca. lige som første gang jeg lod hende tage til Halbal i Erritsøe. Bare det nu går godt og hun får en god oplevelse!

    MIN tur gik fint – 88 km. 1225 højdemeter – en helt igennem dejlig dag på cyklen.

    17.30 ankom Nikoline og Kajs gruppe hjem til Poolbaren. Jeg var SÅ spændt på at høre, om deres tur i “Hullet”. Det første jeg hørte var, da nogen i gruppen råbte til mig; “Det er stolt far, ham Kaj!”. Så vidste jeg, at Nikoline havde haft en god – sej, pissehård – men god dag på cyklen. 113 kilometer og 2000 højdemeter!!!

    Jeg vil lade billederne af min seje datter tale deres eget sprog:

     

     

     

     

     

     

     

     


  20. Gruppepres

    april 24, 2012 by Helle

    Der opstår en form for gruppepres, under sådan en tur som den her og i aftes, var der mere end én der så det som deres mission at bruge middagen på, at få mig overtalt til at cykle med i “Hullet”.

    Nedkørslen til Sa Calobra er 14 km lang. Der er mange turistbusser på vej op og ned og mange hårnålesving.

    Når man kommer ned, er der en smuk strand, et fantastisk flot klippelandskab, turkisblåt middelhav og en lagune. Jeg har ved det, jeg har været der i bil og badet der.

    Så venter opkørslen. For der er kun én vej væk og det er samme vej op (med mindre man vil sejles væk). Den er søren skisme også 14 km lang og den stiger i gennemsnit 7%. Der er ingen plateauer, hvor vejen flader lidt. Landskabet er bjergtagende smukt.

    Jeg har simpelthen ikke lyst til at køre den, og det er der ikke mange der forstår. Når sandheden skal frem, så har jeg aldrig syntes der var meget sus ved, at cykle op ad bjerge.

    Det er da smukt – jo. Men det jeg elsker ved at cykle er suset og vinden og friheden – er der er sgu ikke meget sus, når man sidder der og slider opad og tæller meter ned. Det skal være nogetlunde behageligt – for jeg sidder egentlig bare og venter på, det hele er overstået (og så kan man jo også sige at man gjorde det – og så ophører gruppepresset).

    Herfra hvor vi bor i Alcudia er der langt ud til Sa Calabora, så alene at komme der ud er en krævende cykeltur og når man kommer op ad hullet, så skal man også hjem. Jeg husker hvordan vi ringede til baggruppen sidste år, fordi vi syntes de var længe væk. Da var kl. sidst på eftermiddagen og de var saft-suse-mig smadrede om aftenen ….

    Det er blevet tirsdag.

    Jeg skal IKKE i hullet i dag. Jeg vil det ikke nok.

    Jeg skal med på en “alternativ tur”, som jeg endnu ikke ved hvor går hen, men jeg glæder mig til at komme ud på min sportsrad.

    Nikoline skal i hullet og mor krydser fingre for, at det bliver en god oplevelse for hende. Der er 3 hjælperyttere, der har lovet at passe godt på hende, hele vejen ud og ned og op og hjem.


  21. Nikoline bestiger “Maria”

    april 23, 2012 by Helle

    Dag to er gået rigtig godt – Nikolines og min gruppe har kørt 80 kilometer. Solen har skinnet hele dagen og vi holdt frokost på torvet i Petra.

    Derefter gik turen til den lille landsby Maria, hvor der var mulighed for at prøve de stejle bakker af.

    På billedet herunder giver Per Allan en instruktion. Pilen viser bakketoppen på den stejleste. Bemærk den hvide bil, der holder parkeret.

    Der ligger 4 bakker ved siden af hinanden. De er ikke mere end 300 meter lange. Den første stiger 27%, de efterfølgende mindre. Ikke mange i gruppen havde lyst til at prøve kræfter med den stejle.

    Men Nikoline havde. Jeg tog én af de mindre bakker (19%) og stod klar med fotografiapparatet, da Nikoline kom op på toppen.

    Det så sgu let ud! Bemærk igen den hvide bil, som nu er passeret.

    Hun var den eneste pige, der tog bakken og den ene af de kun 3 i gruppen, der gjorde forsøget. Vild jubel og stor applaus. Meeega godt kørt!

    Gruppen indstillede hende til den gule trøje, for den store bedrift.

    Hjemturen var flad og vi var hjemme i god tid til at nyde lidt aftercycling ved poolbaren.


  22. Min “Sportsrad”

    april 23, 2012 by Helle

    Her skal I se min “Sportsrad” – den kører helt forrygende. Er god at sidde på, har 3 klinger foran.

    Det flade styr gør som sagt, at jeg har bedre kontrol med bremserne og derfor kan “punktbremse” nedad, sådan som de kloge siger man skal. Et lille “dut” før svingene – jeg havde det bedre på nedkørslen i går, end jeg plejer at have på racercyklerne hernede.

    Men da gruppe C i går lagde ud med 32-38 km ud ad lige landevej i går, kunne jeg altså godt mærke, det ikke var nogen racercykel. Om det så har noget at gøre med, at man sidder mere oprejst og måske ikke kan lægge så meget kraft ned i benene, eller om det har noget med vægten (min og cyklens) at gøre – eller om det simpelthen var mig, der var i dårlig form – det ved jeg ikke …

    I nat har jeg sovet som en baby – læææææænge til kl. 7.30.

    Om lidt er der morgenmad. Jeg husker som sædvanlig, at være god ved min mave, når jeg cykler. Den tåler INTET når jeg cykler mange timer …


  23. Første dag på cyklerne

    april 22, 2012 by Helle

    Første dag på Mallorca er gået. Vi fik vores cykler udleveret i formiddags og kl. 13 skulle vi rulle ud i grupperne på den første tur.

    Vi kunne vælge mellem Dini Tours gruppe A, B, C og Caféholdet. Kaj snuppede A gruppen og Nikoline og jeg tog ud med C holdet.

    Hoooolda op, hvor det gik – med 35 kilometer i timen og vinden i ryggen!

    Allerede den første dag her, skulle vi bestige et bjerg: Opkørslen til ”benzintanken” – 8 kilometers stigning på 6% – jeg var der for 3. gang i mit liv, men det var Nikolines første bjerg.

    Det gik forrygende for hende. Hun kørte fra mutti her – i jævnt tempo og med stort overskud.

    Efter et lille besøg på klostret i Luc – det er her Nikoline og hendes værelseskammerat Mette er fotograferet der – kom den laaaange nedkørsel til Pollenca.

    Nikoline strøg ned sammen med frontgruppen – og jeg havde glæde af det flade styr på min ”sportsrad” …. Som forventet sad jeg lige så godt på den, som på min mountainbike og nedkørslen blev mere afslappet for mig.

    Efter 70 kilometer nåede vi hjem 15 min. før poolbaren lukkede. Øl og vand og solskin og hygge – herligt!

    Dag 1 er gået. Vi er trætte og varme (vejret har været strålende solskin) og vi glæder os til at komme på cyklerne igen i morgen.


  24. Rejseklar

    april 21, 2012 by Helle

    Så er vi dælme ved at være rejseklar. Kufferten er pakket og i modsætning til sidste år, har jeg husket at tage min egen damesaddel med.

    Den savnede jeg TEMMELIGT meget sidste år, hvor jeg på 3. dagen måtte ud og købe en stor krukke Assos buksefedt.

    Krukken med buksefedt fik jeg brug for, på turen til Paris. Men siden har den bare stået i vejen – og jeg må hver dag passe godt på, ikke at tage fejl af den og krukken med hår-voks ….


  25. Ækelt mareridt

    april 20, 2012 by Helle

    I går skrev jeg i en statusopdatering på Facebook, at jeg hadede Anders Bering Breivik og at jeg fik kvalme hver gang jeg (af vanvare) kom til at zappe forbi optagelser fra retslokalet.

    I nat fik jeg et grusomt mareridt.

    Jeg drømte, at Breivik havde skudt Nikoline og Emilie!

    I drømmen skulle jeg være i lokale med morderen, og han kiggede hele tiden på mig med sine uhyggelige øjne, og så grinede han. Han blev ikke dømt, men slap fri og nu forfulgte han mig.

    Jeg var rasende – ulykkelig – jeg græd og græd og græd.

    Jeg ville slå ham Ihjel!

    Nu var jeg Marianne Bachmeier.

    Den smukke tyske mor, hvis lille 7-årige datter blev misbrugt og myrdet af en mand, der hed Klaus Grabowsky i maj 1980. Den 6. marts 1981 mødte Marianne op i retslokalet. Gik op gennemstolerækkerne, træk en pistol op ad lommen og skød sin datters morder en kugle for panden – 8 stk. helt præcis –  så han døde!!

    Hun blev nærmest folkehelt i Vesttyskland – selvom, det må man jo ikke. Skyde sit barns morder. Hun kom i selv i fængsel, fik et ulykkeligt liv og døde ung.

    Jeg ville også dræbe, drømte jeg. Mine børn var døde – som Marianne Bachmeiers, var mit liv var alligevel forbi. Hævn!! Et begreb vi undervurderer i vores moderne tidsalder.

    Så jeg sneg mig ind på Brevik. Jeg trak en stor hammer op af lommen. Jeg fyrede den med al min kraft mod hans baghoved – men hammeren prellede af, som om både den og Breivik var gjort af gummi.

    Breivik grinede. Jeg skreg og skreg og skreg ….

    Og så vågnede jeg, badet i sved!

    Fy for helvede.

    Jeg starter fredag morgen med stærk kaffe – og så vasker jeg sengetøj. Det stinker af angstens sved :-(


  26. Tapes mod cykelskader

    april 19, 2012 by Helle

    I dag var jeg til samtale hos den kirurg, som skal operere mit venstre kraveben den 2. maj.

    Da jeg fortalte ham, at jeg skal til Mallorca og cykle i næste uge, foldede han hænderne, kiggede mod himlen og udbrød: “åååhh, gud!”.

    Lidt senere fortalte jeg ham begejstret om min cykelveninde Lena (fysioterapeut), som allerede til vintercupafslutningen fortalte mig om en ny metode, hvorved man kunne tape brækkede knogler sammen, således at man kunne dyrke sport alligevel.

    “Tapes…??“, sagde Rix begejstret. “Så skal I gøre sådan her …”

    (Jeg lænede mig lidt frem på stolen, for at høre rigtig godt efter nu. Måske kunne han ligefrem give mig noget tape med hjem, til mit brækkede kraveben?)

    “….sådan her

    - dernæst tegnede Kirurgen store cikler i luften, som om han viklede usynlig tape rundt og rundt og rundt ….. OM BEGGE MINE BEN!!!

    “SÅ kan du nemlig slet ikke cykle!!!!!”  :-/


  27. Dagens tillidshverv

    april 19, 2012 by Helle

    Absolut første prioritet i dag og dagens helt store tillidshverv: Afsendelse af Nikolines fagprøve.

    Den opgave har jeg fået overdraget, fordi Nikoline selv er blevet sendt på lederkursus.

    Ret flot, at blive sendt på lederkursus, når man ikke engang er udlært endnu.

    Og ret flot at blive vist den tillid, at det klarer man da bare lige - vupti - ugen før ens fagprøve skal afleveres.

    Først går min tur omkring trykkeriet. Vi har bestilt et farvetryk i 4 ekspemplarer, på glittet papir og i booklet-form. Mor her har kreeret forsiden og hentet flotte billeder fra den billedbank, jeg abonnerer på. Nikoline står selvfølgelig for indholdet – projektet har været undervejs i månedsvis.

    Trykkeriet er flinke. Vi slipper med 100 kr. til kaffekassen.

    Så videre til posthuset. De vågner først kl. 10.00. Mor venter ½ time og begynder at blive bekymret for parkeringsbilletten.

    Opgaven skal sendes anbefalet til skolen i Grenå i tre eksemplarer. 109 kr. koster det!

    Mission completed“, sms’er mor til Nikoline på lederkursus, som nu kan sove trygt, koncentrere sig om lederuddannelsen (Giv den gas, Niko!) og iøvrigt glæde sig til den forestående cykelferie på Mallorca næste uge.


  28. Brandslukning

    april 18, 2012 by Helle

    Kl. 18.00 i aften, fik jeg overdraget en opgave, som jeg kunne vælge at sige ja eller nej til: 2 vildt fremmede mennesker, var blevet brændt af, af den samme sangskriver (som var blevet syg).

    Nu var der en uge til konfirmationen og familierne stod uden sang til konfirmanderne!

    Krise!

    Og jeg skal til Mallorca på lørdag …

    Men jeg sagde ja  til at hjælpe, så i aften har jeg produceret 2 konfirmationssange à 9 vers (skrevet på “Jeg har min hest, jeg har min lasso” og “Septembers himmel er så blå”).

    Nu er jeg meget, MEGET firkantet i øjnene.

    Men jeg har 2 meget, MEGET taknemmelige familier, som med garanti tager mig med i deres aftenbøn i den nærmeste tid.

    Pyyyyh … kl. er 23.11 og jeg er hende der smutter i seng. Jeg skal ind og sove 5 kvarter i timen.


  29. Afleveret ved hoveddøren

    april 17, 2012 by Helle

    Bbrbrbbrbr – det var koldt og mørk, inden Kaj og jeg var hjemme, efter aftenens tur med Gruppe C, som Kaj var turleder for.

    Vi kørte ud i modvind, og det var saft-suse-mig en hård start!

    En 14 dreng havde forvildet sig med på turen.  Knægten gik fuldstændig ned. Han sakkede alvorligt bagud. Han rystede af kulde i sin åbne jakke. Han var totalt sukkerkold og fuldstændig flad. Han havde ben så tynde som tændstikker :-)

    Jeg spurgte drengen, hvor gammel han var. “14 år”. Jamen – så er han jo slet ikke gammel nok, til at cykle med Baghjulet uden sin far eller en anden voksen! Det vidste drengen ikke, at han ikke måtte.

    Baghjulet er fritaget for de obligatoriske børneattester, som alle idrætsforeninger skal indhente på trænere og ledere, netop fordi vi har en regel om, at børn under 15 kun må cykle med, hvis de er i følge med en voksen, der tager ansvaret for dem.

    Ingen børneattest = Ingen garanti for, at Turleder Kaj ikke var en fæl pædofil, der ville begå grimme ting mod en 14-årig på racercykel, i en skov ude i Gelsted.

    Drengen her var alene.

    Kaj, Allan og jeg forlod gruppe C og fulgte den forkomne konfirmand hjem. Kaj hældte en gel i halsen på ham og beordrede ham til at lukke sin jakke. Vi pakkede ham ind og kørte hjemad i moderat tempo.

    Vi afleverede ham helt hjemme ved hoveddøren hos hans mor og far i Strib.

    Jeg forstår ikke man tør lade sin 14-årige tage ud på en måske 60 km lang cykeltur med vildt fremmede voksne mennesker, uden at ane om drengen er i form til det og om der er nogen, der tager sig af ham, hvis han går ned med flaget ude i Gelsted på en kold aften.


  30. 34 års ubrugelig viden

    april 16, 2012 by Helle

    I aftes benyttede vi det “Bøf & Bio” gavekort, Kaj fik til sin 50 års fødselsdag.

    Først fik vi en god middag – en kææææmpestor steak - og bagefter gik vi i Panorama Middelfart og så vi “En kongelig affære”.

    Jeg synes det var en sindsyg flot film! Dengang var der sgu gang i det danske kongehus.

    I foråret 1978, da jeg var 13 år, skrev jeg en større projektopgave i historie om Kong Christian den 7. Jeg kan huske, at jeg læste og læste om Danmarks sindssyge konge og hvordan han turede Købehavn rundt, rablende gal. Jeg genfortalte med mine egne ord historien i min opgave – skrevet med fyldepen. (Parker fyldepennen står stadigvæk her på min skrivebord, men der har ikke været blæk i den i mere end 30 år. Jeg skriver sjældent i hånden mere).

    Jeg fik masser af klap fra min lærer, for min omfattende opgave, som også havde et kapitel og Christian den 4. og Frederik den 3. (Opgaven har jeg forresten også stadigvæk liggende.)

    Siden foråret 1978 har jeg båret rundt på 34 års ubrugelig viden om Christian den 7!

    Først i aftes kunne jeg blære mig lidt med mit dybdekendskab – til Kaj, som var inderligt ligeglad og ikke syntes filmen var noget “der gik over i historien”.