Helles Hyggeblog

Alting smager så godt, når man er på skrump. Selv havregrød!

Herover:
50 g. havregryn. 80 g. most banan. En lille smule sødemiddel, lidt mandler, rosiner og blåbær – sådan ca. og lige knap 300 kaloriers morgenmad.

Indtaget i snit pr. dag: 1724 kalorier.

Træning i uge 5:  2 x 1000 meter svømning. 2 x 1 times spinning + lidt vintercup, svarende til gennemsnitligt 386 kaloriers forbrænding pr. dag.

Summen af de to tal: 1338 kalorier.

Resultatet af det: minus 1,1 kilo.

Man er tilfreds med uge 5

Min vintercupmakker Pia blev dagens festlige indslag, fordi hun mødte fastelavnsklædt op til vintercup i Assens iført kattedronningekrone. Man aner lige kronen, på billedet herunder.

Vi kom godt i mål efter en 1½ time lang og meget, meget isglat (!!) cykeltur.

Pia blev tilmed dagens redningskvinde, da hun spontant forærede kattedronningekronen til en lille pige, som netop var ved at starte et hysterisk anfald (“Naaaaj!!! Jeg giiiiiiider ikke gå mere, far!!!” ). I skulle lige have set en lettet far og en glad lille pige, hvis humør vendte på en tallerken, da hun fik kronen

Jeg mødte til arbejdslørdag i Baghjulets klubhus kl. 8 og da jeg kom hjem kl. 15, låste jeg mig ind i mit tomme hus og gik i gang med at forberede mig et karbad.

Der går år imellem, at jeg benytter badekaret og når jeg gør, har det karakter af meditation og terapi, mere end hygiejne. Vandet skal være skoldhedt. Der skal være skumbad i. Hvis jeg gider, tænder jeg stearinlys. Kølig hvidvin passer også godt til – bare ikke pt. (jeg er på februarkur!).

Bøger skal man passe på med. Jeg har engang tabt en biblioteksbog ned i skumbadet!

Og så ligger jeg der så længe, at jeg vandet begynder at bliver lunkent og min hud går i opløsning.

Bagefter er jeg så træt så træt.

Derfor kastede jeg sofaen på ryggen før spisetid. Fik en time på øjet og påtænker iøvrigt at blive liggende her, stort set resten af dagen. Der er flere programmer, at slå lørdag aften ihjel med og det eneste jeg har energi til at foretage mig, er at drikke kaffe og glo fjernsyn.

Vækkeuret ringede kl. 5. Det er fredag, så jeg stiger på vægten. Minus 1,1 kg. siden sidste fredag. Jeg er yderst tilfreds med resultatet af ugens energiregnskab.

Så ud i bilen. Jeg holder foran Nikolines gadedør kl. 05.15. “Nu”, sms’er jeg. Lyset i opgangen tændes og få sekunder efter, hopper Nikoline ind på passagersædet.

05.35 ligger vi i bassinenet. Vandet er dejligt varmt og i dag er her god plads. Jeg får mine 40 baner. Nikoline ta’r 20.

06.30 sætter jeg Nikoline af igen med et “fortsat god dag” og fortsætter selv hjem til morgenkaffen.

Hmmmmm – det er fredag og kroppen føles rar at være i.

Pludselig kom den. Der var ellers kun gået 20 minutter.

Det måtte være Johns … (fortjenesten, altså …)

Stor og rund og våd, nærmest glinsende og som i slowmotion bevægede den sig bølgende nedad, forbi mine knæ ….

(Pyyyyyyyhhhh- jeg følte mig ærlig talt også temmelig HOT) …..

da den landede med et SPLAT …. sveddråben! ….. på Spinningscyklens blå ramme.

Det hører katten-fisme til sjældenhederne, at nogen kan hidse mig op til at spinne, så sveden sprøjter!!

Eller noget i den retning … Sådan lød det pludselig ud af trafikradioen i morges, da Kaj kørte mig på arbejde.

Hva’ pokker!? Taler de nu tysk i dansk radio?! (Kaj og jeg gloede måbende på hinanden).

Hvad tror I fru Kjærsgaard siger til det? Neeeej, hvor bliver hun vred. Kan I ikke allerede høre hende:”Hvad ER det for noget?!”

Jeg morede mig i øvrigt kosteligt over Årgang 0 forleden aften, hvor Theresia fortæller om sine “integrationsvaskeligheder” i Sønderjylland. Hvor svært det er at integrere sig som sjællænder i Sønderjylland – ”Og vi forventer at udlændige integrerer sig i Danmark, på ganske få måneder! Jeg er dog dansker og kan ikke integrere mig i Sønderjylland!”, sagde hun. Jeg synes det er en fornøjelse at lytte til hende og Lars og deres kloge børn, som snakker om skolens “koncept” og ”demokrati”.

Jeg er i det hele taget stor Årgang 0 fan. Børnene er søde og sjove og familierne er sympatiske på hver deres måde, med alle deres forskellige livsudfordringer. Jeg håber søde Christina finder en mand, som er rigtig god ved hende og alle børnene og at Theresia bliver præst igen, så hun ikke skal gå som medløbende apotekerfrue. Emmas familie i vestjylland er også dejlig! Og så er det helt rart at se Christians karriere forældre trods alt vise menneskelighed, ved at gå ned med stress, ligesom vi andre ville have gjort, hvis vi forsøgte at køre det ræs de gjorde.

Hov? Hvad er det for et dyr, der har været igennem min have?

Nej!!!! Se nu igen!

Heeeeey – Claus har firmabilen hjem i dag. “Kom og kør en tur på mit fortorv, genbo”

Nå … Det havde han ikke tid til. Jeg må i krig.

Ét farbart spor – så får det postbud ikke mere for den 25 øre.

Irene og jeg har indgået årtiets cykelaftale med hinanden.

Til sommer cykler vi til Paris sammen!!

I går bookede vi cykelrejsen og nu kan vi simpelten ikke vente med, at komme i gang med træningen.

Gårsdagens gæst ankom til aftalt tid, og da jeg lykkelig uvidende åbnede døren for hende, stod hun derude og så alt andet end venlig stemt ud.

Hår og tøj var i uorden. Hendes næse var rød. Den snetilsølede jakke afslørede, at hun havde været nede at kysse fliserne på min havegang!

“Er du klar over, det er det rene is det der!!!”

Og … øhh… det var jeg jo egentlig godt. Hvor var det pinligt!

Selv har jeg listet langs husmuren, i blomsterbedet, gennem flere uger. Fliserne er den rene skøjtebane og fuldstændig ude af HyggeHelles kontrol.

Jeg fik snakket min gæst fra et sagsanlæg og straks hun var gået: mig ud i bilen og ned i Fakta: Ingen salt.

Så mig ned i Rema. Der var lukket.

Mig, videre ned i Aldi. Ingen salt.

Jeg endte nede hos svogeren, som var levereringsdygtig i 20 kg. Jeg fik lov at låne en hel posefuld. Det rakte til både fortorvet og flisegangen.

Altså i går …. I dag er den gal igen.

Det er saftsusemig nervepirrende at være enlig, husejer med 50 meter isbelagt fortorv og lige så mange meter havegange og jeg KAN ikke leve op til Claus overfor, med hans sirligt ryddede pavéer. Hvordan gør han?! 

SE nu mit fortorv igen!!

Gratis motion fra morgenstunden.

Jeg forærede mig selv en buket tulipaner i dag – købt i Føtex. Jeg synes jeg trænger til forårsblomster i stuen.

Men se hvordan de så ud, da jeg kom hjem og fik dem i vand!!

Det er sørme for dårligt! Jeg tror jeg klager til kundeservice – jeg skal alligevel være sammen med hende i morgen.

Vi skal nemlig på shopping sammen – selv om jeg nu tog lidt forskud på shoppingen i dag. For det gavekort og de penge jeg fik til min fødselsdag for en uge siden, købte jeg mig denne kjole:

Den er rigtig dejlig og jeg glæder mig til, at hoppe i den.

Det må nu vente lidt endnu. Lørdag morgen starter nemlig tidigt (ikke i ny kjole), men i arbejdstøj. Jeg skal til arbejdslørdag og ikke én eneste af cykelklubbens 350 medlemmer har meldt sig til dagen – så Jan og jeg, bliver ene to om spartling og rengøring i morgen

I nat havde jeg mareridt.

Heldigvis er uhyggelige drømme oftest helt urealistiske.

Jeg drømte, at der var generalforsamling i cykelklubben (jo, den er faktisk nært forestående). I salen sad 300 forventningsfulde medlemmer, med blikket fast rettet mod bestyrelsens panel. De stillede krav og det var de i deres gode ret til.

De havde nemlig betalt deres kontingent!

Helt urealistisk … Der ville aldrig møde mere end 70 medlemmer op.

I panelet sad jeg og jeg var alene. Alle mine bestyrelseskollegaer var blevet væk og havde ladt mig i stikken. Der var hverken skrevet taler eller beretninger og regnskabet kunne ikke fremlægges.

Medlemmerne blev vrede over at bestyrelsen sådan spildte deres kostbare fritid.

Helt urealistisk …

Gutterne ville aldrig blive væk på den måde – og i øvrigt ville jeg aldrig møde uforberedt til den slags!

Mens salen kogte og sydede, defilerede den ene vrede cykelkammerat efter den anden forbi mit martrede indre blik, side om side med pokaler, der ikke var graveret, arbejdslørdage der ikke kunne bemandes og regnskaber der ikke kunne fremlægges …. indtil jeg endelig, endelig vågnede – badet i sved!!

Pyhhhhh – det hele havde bare været et mareridt …En væmmelig drøm og helt, helt urealistisk.

Hvor kommer den slags dog fra?!

Ude på vores køkkenbord ligger der altid sådan en lille blok. Det er en indkøbsseddel og uanset hvad jeg skriver på den, så ligger det lige pludseligt i køleskabet.

Frugt, skriver jeg og snart bugner skålen af æbler og bananer.

Rugbrød, skriver jeg og vupti, ligger der frisk Hercules i skabet.

Kaffefiltre, skriver jeg. Én, to, tre og det jeg skal bruge ligger i skuffen, næste gang jeg trækker den ud.

Men KUN når Kaj er hjemme!

Når Kaj er på udstationering, så kan jeg skrive og skrive og det eneste der sker, er at min indkøbseddel bliver længere og længere og køleskabet mere og mere tomt.

Er det ikke mærkeligt?

Jeg morede mig gevaldigt over en hjemmeside, jeg fandt ved et tilfælde idag – og jeg morede endnu mere over at sidder og taste alle mulige andre sider ind og jeg morede mig især, da jeg opdagede at hjemmesiden på min arbejdsplads, er det halve værd af helleshyggeblog.dk.

Skulle jeg sælge?

Nå, men jeg fik hurtigt bilen tilbage i aftes. Skidtet er i “udu” og biler der ikke duer, kan passende afleveres hjemme hos mor og far.

Det er noget med låsene og frostvejret, der gør kludder. Rigtig irriterende. Én periode lige efter nytår, kunne vi ikke komme i bagagerummet i dagevis, indtil bagsmækken pludselig en dag tøede og smækkede op, midt under kørsel! Skægt nok, snakkede en bekendt og jeg netop om dette problem, da vi cyklede hjem fra gymnastik i aftes – cyklerne, hvor gear og bremser fryser fast og ikke duer. Det var 15 graders frost i aftes. Æv!

Jeg skal faktisk også have den bil til service. Kaj plejer at minde mig om det, når han står med det ene ben i flyveren på vej tilbage til Norge. Det er min ambition at huske det, denne gang.

Om det lige bliver i dag, ved jeg ikke. I morgen måske.

I morgen ….

Lige nu er jeg kun nået til kaffe og bladsellerie på brieost. Den ta’r vi først. Én ting ad gangen.

Hav en rigtig fantastisk tirsdag, derude.

Sms 1: “Ta’r du bilen på arbejde i morgen?”
Sms 2: “Hej mor. Må jeg låne bilen i morgen? Jeg skal jo øve mig … ”

Så for syv sytten!!

Der er bud efter Citroënen fra flere forskellige sider nu – og mor her ofrer sig gerne, og ta’r cyklen.

Jeg er nemlig i kritisk cykelunderskud!!

Vinterspadseretur langs vandet …

En kajakroer brød isen og padlede ud.

I den forgangne uge har jeg klikket “bestil” på en rejse til Mallorca 3 gange!!

Jeg har simpelthen booket 3 rejser til Mallorca på bare én uge! 

Yiiiiihhhaaaaa – det’ da sjovt, det her. Det kunne godt gå hen og blive en vane!

Det er blevet den 22. januar igen og det er mærkeligt at tænke på, at det i dag er 5 år siden jeg holdt et brag af en 40 års fødselsdag, for 25 feststemte damer.

Dengang havde jeg Kaj og min far i køkkenet.

Og jeg fik uventet besøg af figuren “Erling” (min kusine), som i dagens anledning var i cykel-outfit og byggede sin sjove optræden op omkring cykelmotion.

Og pigerne fra Baghjulet overraskede mig. De klædte sig ud og stoppede vores klubdragt godt ud med puder.

De sang for mig og lavede en sjov sketch.

På arbejde gav jeg en kagemand. “40. Fed? Færdig? Forget it!”, stod der på den. Og de sang for mig og gav mig gaver – min fine Giro cykelhjælm. Gosh – så er den allerede 5 år gammel.

I dag holder jeg en fridag. Min elskede har begavet mig med et guldur. I aften får jeg huset fuld af fødselsdagsgæster.

I skrivende stund kan jeg ikke mærke, jeg er blevet et år ældre. Måske kommer det først i morgen? …. Lørdag morgen kl. 8.00 skal jeg møde til Visiondag med Baghjulets bestyrelse.

Det er en glædens dag i dag.

Emilie har fået sit kørekort - og det er hun (sandt for dyden) ikke kommet sovende til!!

Man får helt lyst til at synge …

Man synger!

I’m a happy, happy Hippo, yes I am.
I’m a happy, happy Hippo, yes I aaaaaaam.
I’m a happy, happy Hippo, such a happy, happy Hippo.
I’m a happy, happy Hippo, yes I aaaaaaaam.

Hmmmmmmm – i aften har vi været ude at spise mexicansk og det var så godt, så godt.

Og stærkt … hmmmmmmmmmm …. det krævede en to kolde øl. Iiiiskolde øl …

Ikke godt for kuren – estimeret kalorieforbrug i sådanne to iiiiskolde øl: 300 kalorier.

Hold da op?! Så skal jeg kun spinne ½ time for at forbrænde dem igen.

Jow, jeg synes helt klart, de var det værd

Mit humør steg flere grader, da jeg gav mig selv lov til, at blive væk fra spinning i aften.

Juuhhuuuuuuuuuuu!!!!!

Det minder mig iøvrigt om noget, Emilie engang sagde til mig, da hun var lille. Der var chokolade på bordet og Emilie bød mig, men jeg sagde “Nej, det må jeg ikke spise. Jeg er på slankekur”. Den lurede den fire-årige lidt på. Så spurgte hun: “Mor, hvem bestemmer, at du ikke må spise det?”. Jeg svarede, at det gjorde jeg vel selv. “Jamen – så kan du da bare sige til dig selv, at du godt må !!!”

Men altså sådan er det: Jeg påbyder mig selv af spinne (selv om det keder mig, min røv i laser). Eller jeg giver mig selv lov til at holde fri.

Glad og fro gik jeg i gang med en masse andre ting. Lavede mig bla. noget sund aftensmad – fisk og grønsager i wok.

Det er den der januararkur, I ved .. Og den skal til at tage sig sammen, skal den!!

Her 19 dage inde i måneden, går det alt for trøvt …. det ender med februar kuren, bliver mere end almindelig hård …

Det var pga. den – januarkuren -  at jeg alligevel tog til spinning, da mit sunde aftensmåltid var indtaget.

Forresten bookede jeg sommerferie i forgårs: Badeferie på Mallorca i august!

En uge i bikini!!

Fotoet herover er iøvrigt et arkivbillede, taget i Norge 14 dage før sidste badeferie på Mallorca for 1½ år siden …

Tak skæbne – sikke en motivation!

For tiden synes jeg, at jeg har et umanerligt laaaaaaaaaaangt fortorv …

Jeg forsøgte mig med en træningstur i dag og den kom til at foregå i ensom majestæt, for ud over mig, mødte kun 5 af de hårde MTB drenge op kl. 09.30.

De inviterede mig pænt med på deres tur, hvilket jeg selvfølgelig takkede pænt nej tak til.

I stedet drog jeg mod Kongebrobakken (den er god at få varmen på), med den hensigt at fortsætte turen ud over Strib.

Men så snart jeg kom ned på gammel-havn, var blæsten frysende kold. Man KAN ikke holde varmen i blæsevejr på cykel i disse dage, så i stedet lagde jeg alligevel ruten ned mod skoven, for at søge læ.

Jeg forsøgte at finde nogle farbare stier. Det blev til 1½ times cirkuleren rundt på lidt asfaltveje og skovstier.

Mange steder var stierne spejlglatte!!

For pokker – jeg bryder mig ikke om at cykle på en skøjtebane!

I dag har  jeg prøve noget, jeg ellers aldrig har prøvet før:

Jeg har været ude at se på nyt køkken, sammen med en mand!

Lyder DET ikke bare familiært og ægteskabeligt?

Det var bare ikke min egen mand …

Det var heller ikke mit køkken …

Min primære opgave i dag, var nu heller ikke så meget køkkenet, som valg af farver og indkøb af maling til instandsættelse af Baghjulets klublokaler (hvilket altså omfatter både køkken og mødelokaler). Farverne bliver (selvfølgelig) til dels de blå klubfarver og de vildt kreative idéer har jeg folk til og vi har selv meldt os til den opgave, der handler om de gode idéer.

Så mangler jeg bare at finde nogle folk til de mere praktiske opgaver - selve malearbejdet. Her har jeg ikke så meget at byde ind med, for det er som bekendt mindst en generation siden, jeg blev fyret som malerlærlig.

I dag har jeg endelig, endelig været i skoven på min mountainbike.

1½ times nervepirrende glat og kold cykeltur på snebelagte skovstier - friskt og åååhhhhhhh så vidunderligt!!

Årets 2. spinningstime.

Gaaaaaaaaaaaaaab ….