Hold-til-højre-uge

Mor’n, mor’n – en ny uge truer.

Ikke mindst en ny uge i trafikken, hvor jeg hver uge tilbringer hvad der svarer til 1 hel arbejdsdag.

Og til jer, der kører på motorvejene – giv agt derude: Denne uge er der hold-til-højre kampagne og holder du ikke til højre, som du skal, ricikerer du 1000 kr. i bøde!

 

Selv bruger jeg ikke den fynske motorvej. Jeg tager de må landeveje og de eneste, der generer mig der der landmændede og deres “monster store landbrugsmaskiner.”

God mandag ,der ude.

 

Stakkels Mille

I dag kom Emilie hjem fra Australien.

emilieisydney

Det var en lang, lang rejse hjem og da hun nåede til Middelfart, gjorde hun et stop, for at besøge sin “Mummimor”. Det var dejlig at se hende igen og høre om hendes tur.

Med på besøget var også Emilie og kærestens nye “barn” – hun hedder Mille (næsten lige som menneske-Mille) og er en 7 år gammel skilsmisse-hund, der har fået et nyt og godt hundeliv hos Emilie og kæresten.

Og Mille har aldrig besøgt sin nye menneske-mormor før, så hun var ovenud begejstret, da vores hoveddør gik op – så begejstret, at hun GALOPPEREDE ind gennem gangen i fuld hundefart ….

… OG BRAGENDE LIGE DIREKTE IND I DEN LUKKEDE GLASDØR!!!!

stakkelsmille2

Av, av, av …. Stakkels Mille. Sikke en kæberasler.

Heldigvis kom Mille ikke alvorligt til skade (kun en lille blodtud). Og heldigvis holdt glasdøren. (Emilie mener, det må være fordi vi har meget rene ruder.)

Sikke en velkomst.Godt Mille har sin menneskemor og -far til at trøste sig.

stakkelsmille1

Den er farlig!

Hvor mærkeligt, at stå ved et af Baghjulets uformelle slutsteder – Skrillinge Købmanden – og sige farvel til cykelkammeraterne i aftes. Lige som Kaj kan se på Strava, at han har cyklet op af Kongebrobakken mere end 100 gange, så vil jeg tro, at jeg har stået ved Skrillinge Købmanden og sagt farvel til cykelkammeraterne hundredevis af gange.

Og så plejer jeg at kunne trille få hundrede meter hjem i bad.

Men ikke i aftes – for nu er jeg flyttet til Strib og har pludselig lidt flere kilometer hjem.

Med mindre man kommer fra Røjle, er der to indfaldsveje til Strib: Strandvejen – her er der en fin cykelsti. Den anden indfaldsvej er Strib Landevej, og Strib Landevej cykler man helst ikke på. Den er smal, bugter sig i farlige sving, uoplyst og med dobbelte optrukne midterlinjer. Bilerne kører stærkt her og lastbilerne kører tæt.

striblandevej

Den er farlig!

Det lærte jeg som lille pige og det man lærer som barn, er ikke sådan at ryste af sig.

Jeg husker svagt noget med et skrællet vejtræ, der i mange år i 70’erne stod som et væmmeligt vartegn over et trafikdrab, hvor nogle Billeshavedrenge kørte sig selv ihjel i en stjålet bil. Uff – Strib Landevej holdt jeg mig langt væk fra på min cykel.

I dag er der efterskole på Billeshave, men i min barndom var det en institution for halvkriminelle, utilpassede teenagedrenge. Her boede de, til de enten var genopdraget og kom hjem eller gamle nok til at komme i et rigtigt fængsel.

Billeshavedrengene var dem vi andre ikke måtte lege med. De var det dårlige selskab.

Og selvfølgelig må man ikke køre stærkt i stjålne biler på Strib Landevej, det kan den da ikke gøre for  …. Men alligevel.

Anyway – Strib Landevej kommer jeg ikke længere uden om på vej hjem – i hvert fald nogle få hundrede meter. Jeg listede forsigtig Cannondale rundt i svingene, efter træningsturen i aftes – som blev 70 kilometer lang inden jeg var helt hjemme i indkørslen.

Blindspor i Staurby Skov

Rekord KORT MTB tur med Kaj i dag. Ikke engang 10 kilometer, kørte vi i alt.

staurbyskov

Vi ville ud og rekognoscere vores nye forhave – Staurby Skov. Jeg har ikke været inde på de små spor, i mindst 6 år. Det kan jeg sige med ret stor sikkerhed, for jeg har ikke været her efter, at jeg er begyndt at cykle med GPS (ingen trackede ture) og jeg har ikke været der siden jeg brækkede første kraveben og det er 6 år siden i morgen.

ufremkommeligt3

Der skal nu gøres et eller andet, før der bliver godt at cykle her. Mange spor ender blindt. Skoven er ikke særlig velholdt.

ufremkommeligt2

Den slags er der nok nogen, der har forstand på? Forstmedarbejdere? Nu da Middelfart Kommune har overtaget stedet …

ufremkommeligt1

Meningen var, at vi skulle have været videre til Hindsgavl Skoven og cykle lidt rundt der. Vi havde penge med til is. Men ak … det begyndte og regne – så istedet cyklede vi hjem og så Giro D’Italia.

Så hjælp dog de flamlændere

I morges læste jeg det nyeste sommernummer af magasinet “Cykelmotion Danmark”, mens jeg spiste morgenmad. Jeg synes kvaliteten er lidt blandet.

Der er en stor kontrast mellem de sider, der indeholder kommercielle annoncer og “anmeldelser” og det stof, der tilsendes redaktionen fra foreninger og klubber. Hvor er det synd, de ikke forholder sig lidt kritisk til det de trykker. Se bare den her annonce for det Belgiske motionscykelløb Velomediane Claude Criquilion (nej – jeg kan heller ikke stave).

annoncemedfejl

Teksten i annoncen:

“Belgiske CykellØb numer et! – 3000 deltagere hvoraf 300 dansker – 170 Km – 24 bakker (med “Haussire” belgiske cykellØb) – 3.300 m. højdemeter – 2 provianteringer – farvede diplom. Stemmin”

En 10-12 fejl på 3 linjer! Så hjælp dog de flamlændere med det danske sprog – jeg mener, bladet koster immervæk 65 kr. i løssalg!

Nå – efter morgenmaden gik turen ud på en 2. pinsedagscykeltur med 4 andre piger. 80 kilometer udi det det danske, blæsende landskab.

takforturen

Så er den pinse ved at være godt brugt.

Postkort fra Emilie

Feberen varede 3 dage – herefter var det tid til at prøve om Mallorca benene var helt visne. Det var de heldigvis ikke – søndagsturen med Dorte og gruppe D blev på ialt 83 kilometer. Jeg er ved at være rask igen 🙂

Da jeg kom hjem fik jeg postkort fra Emilies, som er i Sydney Australien for at besøge en veninde. Wooooooow!

13230915_10154154636578879_271850965_o

Velkommen hjem!

Jeg var 12 timer undervejs med toget hjem fra messe i Køln i går (for der var ingen flyver at få). Jeg var MONSTER TRÆT (og havde tillige til raget mig et udbrud af bihulebetændelse), da jeg endelige nærmede mig den danske grænse, kl. næsten midnat.

Jeg havde tilbragt mange timer i en kupée med tyske forretningsfolk, der ville snakke (på tysk, forstås, ikke min stærke side). Herren overfor mig, var mediciner og i fritiden sejler fra Kiel og kendte die Märcheninsel Fünen.

Jeg gad ikke rejse mere. Jeg var træt og syg havde ondt af mig selv.

Jeg ville hjem!

I Padborg steg dansk politi på toget.

danskpolitimandtog

Jeg sad i stillekupe på første klasse med gratis kaffe og vand og aviser.

“Har du taget dit pas med?”, spurgte den danske politibetjent mig.

Og det havde jeg!

Ikke fordi jeg skulle til Tyskland, men fordi jeg ville være sikker på at få lov at komme hjem igen!

Nu trak jeg det rødbedefarvede frem. Politibetjenten smilede og ønskede mig fortsat go’ rejse med et blik, som jeg tolkede sådan her:

Du er én af vores. Du hører til her. Dig vil vi gerne have og velkommen hjem!

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft lyst til at give en politimand et kram.

Afgang til Køln

Tirsdag morgen. Om lidt går turen til Køln … messe … i embeds medfør, forstås. Nu krydser jeg fingre for,  jeg ikke har glemt noget – hold op, der har godt nok været arbejdsmæssig stress på her (før og) efter ferien.

Først drikker jeg kaffe og nyder en stille stund, mens jeg betragter gravkomanden, der flytter jord i min have lige fra morgenstunden.

20160510_072545