Søndag formiddag kørte vi de 18 kilometer fra Saint-Claude til den lille landsby Lajoux, med bare 230 indbyggere.
18 kilometer lyder måske som en kort afstand man lige så godt kunne cykle, men turen derud har gennemsnitsstigning på 7-8% – dem skulle jeg ikke cykle op (eller ned!) af. Sikke en bjergside!
Vores planlagte tur startede dermed i 1200 meters højde. Her var der udsigt til en realistisk cykeltur.
Terrænet var smukt. Bakkerne kom i en jævn strøm og det gik både op og ned. Der var ikke mange andre trafikanter heroppe på Mont Jura’s plateau denne søndag.
Google-manden havde ikke været her, så Kaj kunne ikke sikre sig, at der var asfalt på alle de små veje han havde fundet. Et par steder snød den ham. “Skal vi lave en Dennis P?”, spurgte Kaj mig, da vi endte i en grusvej.
Nu ved du måske ikke hvad en Dennis P er for noget?
Men Dennis, han er en vi kender og han elsker at styre sin racercykel ind på grusveje og når han gør det, vender han tilbage, mudret, blodig og forrevet som en hankat, der har været på afveje. Det så jeg på Mallorca.
Jeg synes vi skulle holde os til asfalten. Det gjorde vores rute en smule kortere end planlagt.
Jeg kom forbi fine steder, hvor Tour de France var forbi forleden. “Nu har du prøvet at cykle på en rigtig Tour de France rute“, sagde Kaj.
Jeg kom også forbi sjove Tour de France monumenter på vores rute.
Vi sluttede ved startstedet, hvor vi spiste frokost og smed cyklerne bag i bilen.
Nu gik turen gik videre i bil. Vi skulle besøge Col de La Faucille. Her kørte vi op til toppen og faldt i svime over de vanvittige udsigter til Génève og Mont Blanc.
Endnu engang er Fladlænderen bjergtaget!
Vi tog os god tid og tilbragte det meste af eftermiddagen på toppen. Vi var slet ikke færdig med stedet, da vi drog videre.
Ned af bjerget, ned af 2 bjergsider, for at komme hjem til Saint-Claude. Og det er vores sidste aften i Saint-Claude. I morgen går turen videre mod Bad Salzschlirf.
Hvor fanden ligger Bad Salzschlirf, spørger du måske?
Det ligger i Tyskland og det er jo faktisk i retning hjemad. Jeg fandt Bad Salzschlirf på samme måde som jeg fandt Saint-Claude. Ved at lukke øjnene og pege på et landkort.
Her lander vi i morgen eftermiddag og vi glæder os til at se, om man kan cykle i syd Tyskland og hvad der mon ellers byder sig af oplevelser der. Kaj glæder sig også lidt, til at kunne tale med de indfødte. Han er så ærgerlig over, ikke at kunne snakke med alle de flinke lokale, der henvender sig til ham her.
Men først: Ud i Saint-Claude og finde noget aftensmad.
