2 In Uddannelse

”Delvis nægter”

Jeg er merkonom i markedsanalyse. Deskriptive adfærdsanalyser, eksplorative motivanalyser og kausale reaktionsanalyser – det var emner der opslugte mig helt og fuldt under mit studie.

Jeg syntes det var vildt spændende!

Måske derfor har jeg altid forsøgt at stille mig positiv over for de analyseinstitutter, der ringer en gang imellem. Jeg ved jo, at hvis én respondent i den stikprøveudvalgte population nægter, skal intervieweren finde en ny respondent fra universet, for at opnå et repræsentativt billede.

Så vidt så godt for de gode hensigter.

Forleden aften blev vi således ringet op af Gallup. De ville tale med den i hustanden over 18 år, som senest havde haft fødselsdag. Det var mig.

De stillede et utal af spørgsmål. Det tog 15 minutter (!) og der var om at holde tungen lige i munden, for at svare rigtigt.

Alligevel sagde jeg ja til at modtage en e-mail med yderligere en feltanalyse.

Det står jeg med nu og jeg har fortrudt!

Arrrgggghhh – den er lang! I hundredvis af spørgsmål om mit medieforbrug … jeg er ved at køre træt …

Jeg kan mærke, at jeg er ved at glide ind i kategorien af ”delvis nægtere”. Jeg har godt nok selv sagt ja til at deltage (er altså ikke nægter), men nu er jeg ved at køre så sur i spørgsmålene, at jeg ikke besvarer ærligt og helt som jeg burde.

Spørgerammen er simpelthen for lang og for uoverskueligt. Et godt eksempel på en metodefejl. Det er uhensigtsmæssig dataindsamling, som øger risikoen for frafaldsfejl.

*suk*

Jeg må konkludere, at det er sjovere at være markedsanalytiker end det er at være de arme stakkels respondenter, analytikernes analyser skal køres af på.

🙁

Nå – tilbage til opgaven:

”Nedenfor er nævnt en række af redaktionelle elementer og stofområder, som findes i Søndagsavisen, som din husstand modtager gratis hver uge i din postkasse/brevsprække. For hvert af elementerne/stofområderne bedes du svare på følgende:

Hvor ofte du læser det pågældende element/stofområde i Søndagsavisen?
Hver gang, Næsten hver gang, Ca. 3 ud af 4 gange, Ca. 1 ud af 2 gange, Ca. 1 ud af 4 gange, Læser sjældent, Læser aldrig”

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Helle
    12. juli 2007 at

    Jeg var også med i en sådan milelang undersøgelse…
    Omkring brug af medier mv. Måske den samme?
    Og jeg gik, som dig også død i skemaet!
    Hvilket resulterede i en telefonisk rykker fra Gallup.
    Så jeg sled mig også igennem det sidste af skemaet, på det tidspunkt velvidende at hvis man vælger “aldrig” i nogle af felterne, kommer der ikke tillægsspørgsmål til dem!
    Så jeg svarede også lidt uærligt…

  • Reply
    Helle
    12. juli 2007 at

    sådan gjorde jeg også …

  • Læg en kommentar