3 In Familie

Vor Herre bevare os

Jeg har det svært med kirken og al den ‘Vor Herre bevare os’. Jeg kan ikke rigtig identificere mig med guds ord.

Jeg kunne heller ikke finde Gerda i alt det der og da var da ellers hendes begravelse.

Først salme.

Ha’!

Selv for en gammel kor-rotte som mig, ville det kræve mindst 1 times opvarmning, bare tilnærmelsesvis at presse stemmen op i de tonelejer der. Ærgerligt, at man aldrig kan synge med i kirken, fordi de slår tonen an som om, vi alle sammen er sopraner. Det er da ellers nogle gode sange.

Min dybe anden Alt står af …

Svigermor på min venstre side har samme problemer, kan jeg høre. Hun kæmper lidt længere, men opgiver endelig, ligesom resten af det lille begravelsesselskab. Kordegnen synger solo og det lyder da også meget godt.

Så begynder præsten at tale om Gerda. Endelig noget vi kan nikke genkendende til.

Pludselig høres en høj hyletone. Det er niecen der bryder ud i krampegråd. Hulker og græder, så højlydt, at det runger under kirkehvælvingerne. Selv præsten tabte tråden et øjeblik og kiggede forskrækket ned på 3. række.

Alles blikke rettes mod niecen …

Hun er spastiker, 15 år men ligner en på 10. Hendes forældre forsøger at trøste hendes ukontrollable gråd. Hendes spinkle krop ryster voldsomt.

Hun var så glad for sin mors Moster Gerda. Det er gribende! Vi får alle sammen en klump i halsen.

Og hvis ikke der, så i hvert fald da Gerdas kiste bæres ud mens orglet spiller Kim Larsens ‘Om lidt bli’r her stille’.

Sørgeligt, sørgeligt …

Bagefter var der gravøl på Badehotellet, helt i Gerdas ånd. Det lettede lidt på stemningen.

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    Lizelotte
    3. august 2007 at

    Arrgh! Begravelser er så triste… og det er perfekt at mødes bagefter. Når jeg dør skal der serveres fadøl og spilles rockmusik bagefter. Og så skal allesammen snakke om hvor god jeg var… men selve ritualet … pyha, der kommer ihvertfald IKKE noget præstenoget ind over….

  • Reply
    Helle
    4. august 2007 at

    Jeg sad og tænkte på, om man overhovedet kunne slippe for det der præstenoget? Måske er det den pris man betaler,for at låne stedet … huset – kirken, altså …
    Og ja – begravelser er så sørgelige! Når jeg har været til begravelser har det været tæt familie – gamle elskede bedsteforældre, en trafikdræbt faster, en kræftsyg ung tante eller min venindes far, der døde pludseligt 48 år gammel, da vi var 16 – altså folk jeg har været tæt på. Så tæt var Gerda ikke – så jeg troede jeg skulle være cool …
    Men kunne jeg det – nej!! Jeg tudede – og det gjorde hverken mine svigerforældre (som var gode venner) eller Kajs søster. Jeg kunne sgu ikke holde det tilbage – måtte kaste mine hæmninger bort og gi’ los til “Om lidt bli’r her stille”.
    Uha – de forstår at skabe den der sørgelige stemning i kirken – buhuuuuuu

  • Reply
    Lizelotte
    6. august 2007 at

    Jeg tror ikke man får præsten med i købet, når man som jeg ikke er medlem af foreningen.
    Der mangler i den grad et verdsligt begravelsesritual, og nogen man kan hyre til at forestå det….
    Sidste gang jeg var til begravelse, var da vores nabo i nr. 16 faldt død om – uden varsel – 34 år gammel. Puha. Det var en slem, slem begravelse.
    Men uanset, så er det svært at være cool, når andre er rigtig kede af det. Siger jeg. Men jeg græder også som pisket over sørgelige nyheder i tv-avisen og triste skæbner i avisen…

  • Læg en kommentar