0 In MTB

Øvelse gør mester

Det gode ved det der fredags MTB jeg deltager i er, at der bliver kørt på nybegyndernes betingelser. Ja, jeg ved så ikke om man kan tillade sig at kalde sig “nybegynder”, når man har haft MTB i 6 år – i så fald er jeg bare én af dem der aldrig bliver bedre …  :-/

Og så er der mulighed for at få lidt coaching og i dag var det Kim, der trænede mig i nedkørsler. Her ser I bakken, som jeg skulle køre ned ad, og den var meget værre end sidste fredag, for det havde regnet og underlaget var blødt og der var faldet flere blade ned. De andre kørte ned på den anden side af “knolden”, men her er meget stejlere.

Kim forklarede hvordan jeg skulle stå på cyklen, hvordan jeg skulle styre med mine bremser, hvad jeg skulle gøre og absolut IKKE gøre. De første par gange jeg prøvede, gik det ikke for godt og mellem os sagt var jeg ved at give mig til at TUDE og havde mest lyst til opgive!!  Det er bare så pinligt, at jeg ikke tør!

Men … 3., 4. (eller var det 5. gang?) gik det bedre og pludselig kunne jeg mærke, at jeg havde kontorollen. Nu var det mig der styrede cyklen og ikke cyklen der styrtede nedad med mig.

Det er FEDT når det lykkedes. Rigtig god bliver jeg måske aldrig – men kunne jeg dog for fanden bare slippe af med den der panik, så jeg kunne trille nedad uden at springe af cyklen, så jeg ikke altid bliver sat af på nedkørslerne.

Små skridt … i dag fik jeg taget lidt flere. Det føles rigtig godt!

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
E-mail fra en rockstjerne

Jeg har fået en e-mail fra Klaus Kjellerup. Ham fra Danser med drenge. Han mener ikke han kan skaffe mig 2 billetter til den udsolgte koncert i Odense 12. april....

Close