0 In Familie

1 år

I dag kan mormor-Helles lille Anna fejre sin aller første fødselsdag. Tænk, at det allerede er et år siden, hun kom ind i vores liv. Det første år med Anna er fløjet af sted.

At opleve sit eget barn blive mor, er noget af det største (næst efter selv at blive det).

Verdens 8. vidunder

Jeg har været heldig at se hende, mindst en gang om måneden og det er ganske flot, i betragtning af, at hun bor så langt væk. Vi har været gode til at besøge hinanden.

Første sommer på besøg hos Mormor og morfar i Strib

Anna ligner mormor-Helle på ét område – vi er ikke sådan nogen, der kaster os om halsen på mennesker vi ikke ser så tit. Folk der fylder og larmer, synes vi godt kan være lidt belastende – en vis reservation er på plads.

Anna kan godt li’ mænd – og gerne rare GAMLE mænd … som f.eks morfar.

Vi ser lige folk an, før vi tør op, men når ellers bare vi får tiden til det, skal vi nok blive trygge ved hinanden og “indtage” verden.

Bare rolig, Anna LEGER bare, med mors tomme colaflaske. Mormor Helle er ikke sådan en slags mormor, der giver babyen cola eller slik, for den sags skyld.
Anna på nytårsferie – klatrer rundt på mormor. Vi er blevet trygge ved hinanden.

En anden ting Anna og mormor-Helle har til fælles er, at vi har fødselsdag på en kold og mørk januardag, få uger efter jul og højtid. For mit eget vedkommende har jeg altid syntes, det var et lidt træls tidspunkt for en fødselsdagsfest.

Det ville være en god anledning, at få lavet om på det synspunkt nu.

Fredag den 14. januar vil jeg bruge på at glæde mig …. i morgen skal jeg nemlig til Annas fødselsdagsfest og mormor-Helle har gode fødselsdagsgaver klar.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar