1 In Kraveben

1 mdr. er gået

Det er blevet den 20. august og dermed er der gået 1 måned siden styrtet og kravebensbruddet. Det er jeg glad for, for så skulle de værste uger være ved at være passeret.

Nedenvist billede, er taget for præcis én måned siden – nemlig den 20. juli – dagen hvor Dini Tours cyklede gennem Ardennerne. Læg mærke til, hvor dejlig fransk, der ser ud på billedet der, hvor Leila og de andre cykler i depot. Se hvor de smiler. De var trætte og glædede sig til en pause og noget at spise i depotet, som Kaj ogde andre havde sat op.

Det JEG ser, når jeg kigger på billedet, det er følgebilen, som holder parkeret til venstre. Og så kommer jeg i tanke om, hvordan Jørgen og jeg sad derinde med vores brækkede knogler og have ONDT ad helvede til!

Ondt i skelettet og ondt af os selv.

Vi steg ikke ud af bilen, mens cyklisterne var der. Vi halvsov.

Jeg var nærmest dopet af smertestillende medicin, hvorimod Jørgen var sej og nægtede at tage piller, trods sit alvorlige skulderbrud (han overgav sig senere på dagen, skulle jeg hilse og sige!).

Vi sad der i timevis, mens livet foregik uden for bilen og uden for vores rækkevidde. Vi hviskede en lille smule sammen. Ellers holdt vi bare mund. Lukkede øjnene …

Når jeg ser det her billede, så kan jeg huske, hvilket mareridt det var!

Når jeg ser billedet, kommer jeg også i tanke om, hvor meget bedre jeg har det i dag, 1 mdr. efter, hvor mit kraveben er i god heling. Det er DET jeg vælger at glæde mig over, denne 20. august – hvor jeg iøvrigt for første gang i lang tid, har trukket en PÆN bluse på og skal til Emilies fødselsdagsfest.

Der er så meget at glæde sig over 🙂

God lørdag, derude.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Leila
    23. august 2011 at

    – Dejligt at hører du er ved godt mod nu 🙂 Kan dog godt forstå du stadig er bitter over dit (andet) styrt… Det kan jeg også stadig blive ærgelig over på dine vegne!!

  • Læg en kommentar