0 In Defekt!!!/ Kraveben

10 år siden styrtet

I dag er det 10 år siden, jeg stod på hovedet af cyklen oppe i Bogense og brækkede det første kraveben. 10 år siden, at en klubkammerat væltede foran mig (fordi hans forhjul om op at “ride” på den forankørende baghjul) og rev mig og 4 andre med ned i et styrt.

Man falder så pokkers hårdt på asfalt.

Og min cykelkammerater trådte til og rent faktisk var de LETTEDE, fordi jeg var vågen og bevidst og de kunne tale med mig. Jeg kunne trods alt smile …

Og en masse forbikørende bilister stoppede og spurgte om der var noget, de kunne hjælpe med. Og ba-bu-ba-bu – ambulancen kom susende …

… og nogle dygtige ambulancereddere tog mig og én mere under kyndig behandling. Vi blev begge to kørt til skadestuen i Odense og kammeraterne cyklede hjem til Middelfart uden os. Vores racercykler blev hentet af en cykelkammerats ven, som passede godt på dem indtil han kunne bringe dem hjem til os en uges tid senere.

Det var min første og – heldigvis! – eneste gang jeg har været placeret på et spine-board og jeg kan huske jeg tænkte: “DET SKER FUCKING BARE IKKE DET HER …. Jeg har ikke tid, til at ligge her, jeg har en aftale i aften”. Og så kan jeg huske, at jeg havde en dundrende hovedpine efter slaget i hovedet (gudskelov for cykelhjelmen).

Højre arm kunne jeg ikke røre.

Det var i sandhed en dag, der endte som en lortedag på kontoret, hvilket ret tydeligt lyser ud af mine øjne på billeder herunder …

… hvor Kaj (efter, at have været hjemme og hente noget tøj til mig) kom og hentede mig på skadestuen i Odense. Pis-og-lort!

Ja – man skal vel egentlig været lettet over, at man kan forlade skadestuen efter nogle timers behandling? Rent faktisk nåede jeg min aftale om aftenen, selvom det blev en noget anderledes pinselørdag aften, den 22. maj 2010.

Det blev i det hele taget en noget anderledes sommer 2010.

I dag har jeg stadigvæk ar og skruer i højre kraveben, som jeg brækked her … og forresten også i det venstre, som jeg brækkede året efter.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Jadda!

Jadda! Han klarede frisørnedlukningen, ham Kaj Han har ikke været hos frisør siden verden gik af lave. I morgen skal han til frisør hos Le Klip og jeg har FORBUDT...

Close