0 In Mallorca

12 blå skildpadder

Vi fik en regnbyge i morges, men vi holdt fast i vores aftale om at mødes foran hotellet kl. 9.30, omklædt og klar til afgang. Heldigvis var regnen da holdt op, og vores tur kom til at foregå i tørvejr.

12 deltagere tog med Baghjulets gr. D – eller gr. 2, som vi kalder den hernede. Spredningen var stor i den hårde vind ud, men vi fik det til at fungere på beskub. Nogen sled en hel masse, andre cyklede med overskud. For sikke dog et blæsevejr!

Vi kiggede efter skildpadder op ad “skildpaddebakken”. Jeg så 12 blå skildpadder, kravle op af den hårde stigning.

Efter frokost brød solen for alvor igennem og resten af turen foregik i flot vejr og tilmed i bragende rygvind. “Heja “Framhjulet””,, råbte en flok svenskere af os, da de passerede os.

82 kilometer kom ind på kontoen. En dejlig dag, med rigtig god stemning i gruppen. Den Sorte Synapse ruller stadigvæk (selvom jeg havde en krise på vej ned af en nedkørsel i dag – jeg ligger ikke helt så godt nede i hornene, som jeg gør på min egen).

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Apropos løn

Nikoline vil gå i onkel Peer-mands fordspor og han synes jeg skal støtte min datters fremtid, med det her lille reklamebillede.Læs mere på www.radiograf.dk

Close