0 In Ferie

14 mand på en 90 kilometers tur

Min gruppe 3 var i dag ude på en 91 km lang tur her i Toscana. Inden jeg kom af sted, var min cykel en tur i Cykel-Kais værksted, hvor den fik justeret de gear der drillede i går ( i dag spillede de bare! Det var en ren fornøjelse).

Solen bagte fra morgenstunden.

Jeg er ikke sikker på den her rute, er blevet min nye yndlingsrute. Nok så vi mange fine små veje, men hold op, hvor fik vi også kørt på nogle store veje med tung, tung lastvognstrafik, hvor jeg under normale omstændigheder aldrig ville bevæge mig ud, hverken alene til cykels eller i en stor gruppe.

Kurt og jeg var faktisk oppe og hænge på et autoværn. Vi sprang af cyklerne, da 2 store lastbiler med anhængere kom så tæt på os, at vi ikke kunne være der mere – der var ikke engang en armsbredde fra os og hen til lastbilernes store hjul. De andre foran os, var lige så meget klemt inde, som Kurt og jeg.

DET bryder jeg mig ikke om! Tilmed er de italienske bilister meget mere sure og utålmodige, en de spanske som vi møder på Mallorca.

Nå – men lad os nu fokusere på alt det dejlig vi så i dag.

Vi fik saftsusemig set nogle bakker – den på billedet herunder, f.eks., som steg 19% og var laaaaang. (hov! Jeg kan se, der har sneget sig en lastbil med). For enden af den her bakke holdt vi kaffepause i den smukkeste lille by.

Vi forevigede hinanden og tog fælles billeder.

Videre ud på turen … som man nok fornemmer på billeder herunder, er der faktisk heller ikke meget plads til cyklister i vejsiden. Der var en del trafik.

Men vi kom også igennem smukke gamle byer – enkelte af dem, med så stejle veje, at jeg i to tilfælde trak NED af vejen.

Igen i dag, var der stor spredning i vores gruppe. A-drengene er taget ud på en 200 kilometers tur  (de kører “Chris Ankers Træningsrute”) og derfor er nogle af A’erne kørt med B’erne.

Nogle af B’erne er så til gængæld hoppet ned i vores gruppe 3, som skulle cykle på et D/C niveau. Når der er spredning i en gruppe, er dem der har det hårdest de svageste, som kører trætte – både fysisk og psykisk – af hele tiden af være dem de andre venter på. Mens nogle i vores 14 mand store gruppe, cyklede med stort overskud i dag, var der også nogen, der var meget brugte efter de 90 kilometer med 700 højdemeter.

Heldigvis kom vi allesammen godt hjem i god behold kl. 16. Men Dini Dytten havde ikke åbnet Aftercycling endnu, så vi ringede til dem og spurgte hvor de var. Kai og Kenneth var taget på tur til Lucca på deres el-mountainbikes, så vi åbnede selv butikken og stillede bænke op og serverede kolde øl og vand.

Nu venter vi med spænding på nyt fra alle dem, der er ude på lange ture i dag. Vi skal nok få nogle røver-historier over aftensmaden.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Mandagens 3 stjerner

Jeg er ikke god til kædebreve, kæde sms'er eller (sidste nye trend), det nydanske "challenges" - "hækl 10 klude til et kludetæppe og send det til en masse mennesker, bryder...

Close