Dejlig musikoplevelse til Strib Vinterfestival i går aftes – billetten var min julegave.
Først hørte jeg The Folk Factory. Et dejligt “boy band”, der spillede folk-rock med masser af gang i den.
Dernæst fulgte Rasmus Walter Trio. Blandt de 3 bands, var han nok den mest kendte og den med flest hits, man kender fra radioen. På mig virkede han nu også mest arrogant på scenen …. og så har jeg ham mistænkt for, at have noget “doping” i sin microfon, der får hans stemme til at lyde bedre (?) …. måske ta’r jeg fejl der.
Kl. 23 kom “Bound by Law” på – “skramlet Johnny Cash og JJ Cale inspireret country-rock” en rigtig positiv overraskelse for mig, der ikke kendte dem. Og vildt meget gang i den! Og så iøvrigt en meget sympatisk, ydmyg taknemmelighed fra scenen, ud mod publikum.
Dejlig musikoplevelse. Nu da jeg skal til at være Stribonit, må jeg gøre lidt mere ud af, at komme til Strib Vinterfestival og høre musik.
Ingen har sagt noget