Nu er det snart 3 måneder siden jeg begyndte at træne Pilates og jeg har flittigt passet min træning ca. 2 gange om ugen. Det går langsomt fremad med øvelserne. Det er udfordrende og MEGA hård coretræning, der rører ved alle mine svage punkter. Jeg flytter mig måske ikke ligefrem med kvantespring – men det føles SÅ godt for kroppen – jeg svæver hjem, efter hver træningsaften.
Jeg tror på belønningen kommer!
I dag fik jeg lagt et personligt program, så jeg kan fintune mine øvelser endnu mere.
Da jeg kom hjem fortalte jeg begejstret Kaj om mit nye træningsprogram. Jeg foreslog ham, at vi skulle lave Pilates i aften (os to, sammen – lyder det ikke bare hyggeligt? Han kan også godt tåle noget core træning), men AK – Kaj fik så travlt, så travlt med noget andet, der skulle gøres i aften – ærgerligt, ærgerligt – han havde ikke tid til at lege med mig.
Ingen har sagt noget