0 In Cyber-livet

Strava Flybys

I dag var der suppetur i Baghjulet og jeg holdt mit løfte til mig selv og lagde mig i Allans baghjul i gruppe C. Det gik fint. I alt fik jeg 73 km ind på kontoen i formiddags.

Det kunne jeg se, da jeg kom hjem og loadede mit tur ind i det sociale medie Strava.

Mens jeg sad og nørdede med mine data, kom jeg til at trykke på knappen ”flybys” – en funktion jeg ikke havde studeret før.

Det viste mig alle de Strava brugere, der havde været i nærheden af mig under min tur. Først morede jeg mig lidt over at kunne se, hvor nogen havde været på et exact tidspunkt, hvad vej de andre var kørt og hvem der havde været ude at cykle i nærheden af mig osv.

Men efterhånden blev jeg lidt utilpas ved det og begyndte at google på den her applikation.

Jeg fandt et indlæg om en kvindelig cykelrytter, som var blevet antastet af en mandlig cykelrytter under en af hendes ture. OK – han havde ikke gjort hende noget. Han vidste bare hvad hun hed, hvor hun boede, hvor hun cyklede henne i går osv. osv. – alene fordi han havde overvåget hende over Strava Flybys.

Og de var ikke engang Strava-venner!

Det synes jeg måske ikke nødvendigvis lød så sjovt ….?

Herefter gik jeg ind og slog indstillingen fra i mine privatindstillinger.

nobody

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Kedeligt

Jeg har stor beundring for de mennesker, der siger, at de aldrig keder sig. Hvor må det være rart. Selv har jeg nemlig lidt af tilbøjelighed til kedsomhed lige siden...

Close