0 In Mallorca

Våd start på søndagen

Min gruppe udsatte søndagens cykeltur her på Mallorca – men ikke nok: Hvor blev vi våde under turens første timer.

Ingemann havde tilbudt sig som turleder i gruppe C. Vi skulle cykle rute 19. Ca 20 kilometer inde i turen, gjorde Ingemanns Garmin så meget kludder, at vi kørte forkert og endte ved stranden i Port de Pollenca (og her gik vores rute slet ikke ind).

Vi tog en kop kaffe og studerede teknikken.

Da vi skulle videre, ville to tredjedele af holdet hellere cykle en anden vej, så vi var kun 4 der blev hos vores turleder og ved fælles hjælp fandt vi tilbage til den planlagte rute og gennemførte turen.

mallorca-sondag1

Og solen brød frem og vi fik 83 fantastisk dejlige kilometer. Vi spiste frokost i solskin og vores tøj tørrede helt op igen.

Godt nok kørte vi forkert flere gange, men hver gang vendte vi om og greb ruten der, hvor vi havde tabt den. Det var en god strategi, for der er som regel en god grund til ruten går ad netop de og de små sideveje: Det er fordi rutelæggeren vil vise os ind på de bedste cykelveje 🙂

Inden dagen var omme, var vi alle 5 ved at være godt dus med vores GPS.

Vel hjemme kl. 17.30 var der afterbiking og vi så hotellets nye Cycling Center – et cykelrum.

mallorca-sondag2

Her er der gratis vand, snacks, madpakker, værktøj, cykelpumper og en nøgle til dem, der gerne vil låse deres cykler inde der.

mallorca-sondag3

Så fornemt.

Og så var der iøvrigt en flaske champagne på vores værelser – måske som undskyldning fordi vi ikke kunne få bord i går? I aften har vi i hvert fald haft vores eget private hjørne, hvor gruppen kunne sidde sammen.

Der var sponsorgaver til 3 mand i aften: Til Ingemann, for sine gode indput til valg af en sikker rute (ikke bjerge på en våd dag). Til Stig B. fordi han cyklede el-cykelgruppe med lutter kvinder og til Stig V. for sine 5 – FEM !!! – punkteringer på én og samme dag (hans sponsorgave var et nyt dæk).

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Otteogtyvendemartsårtotusindeogfemten

Fredag eftermiddag suser jeg hjem og giver mit hus en ordenlig overhaling - hvid tornado her. Det hele skinner. Handler lidt ind. Pynter til påske. Snupper en rugbrødsklapsammen og suser...

Close