0 In Mallorca

Sidste dag på Mallorca

At tænke sig – Mallorca ugen er slut … Hvor pokker blev alle de dage lige af?

I morges tog en norsk forbipassende turist det traditionelle fællesfoto af os.

mallorcaturen2016

Bagefter drog de fleste ud på en sidste cykeltur – men Kaj og jeg gik tilbage på værelset og tog cykeltøjet af igen. Vi har slet ikke været ude at køre i dag.

I stedet gik vi ned til stranden, daskede gennem byen, så på boderne ved Ironman Mallorca. Vi drak kaffe, spiste frokost, pakkede min cykel ned og afleverede Kajs leje cykel – en dejlig afslappende dag. Pyha – jeg kan mærke, jeg lagde hårdt ud først på ugen, med flere lange ture, jeg har været fysisk træt siden onsdag.

Her til aften var der en glad feststemning omkring vores sidste aften sammen. Det er mit indtryk, at alle har haft en god uge – det har været et rigtigt hyggeligt cykelselskab.

Nu venter alt det derhjemme – (jeg har lige en messe i Køln jeg skal have overstået inden torsdag).

Godnat herfra.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Heja Norge!

I aftes havde vi stuen fuld af gæster og vi så Internationalt Melodi Granprix. Vi heppede på Norge og efterhånden som sejren blev en realitet slog vi over på NKR1 -...

Close