0 In Mallorca

Søndag på Mallorca

Dagens tur på Mallorca blev 92 km lang og gik hen over flere gode stigninger. Mig og min gruppe besteg bla. Col de sa Bataila. Her er det min seje Mallorca makker Lena, som jeg har snuppet en selfie med efter opstigningen.

Lena er faktisk bare et enkelt år yngre end min egen mor. Når min mor engang engang imellem synes det er hårdt at gå en lang tur og det-er-der-jo-ikke-noget-at-sige-til-når-man-er-fyldt-70, så trækker jeg Lena-kortet og siger, at sådan behøver det ikke at være, hvis man holder sig i form og så fortæller jeg om min Mallorca makker (stakkels mor … ).

Nå – men turen gik videre ned til Appelsinboden. Vi gjorde holdt ved udsigtsposten, hvor Dorte forevigede mig til familiealbummet.

På vej ned til Appelsinboden blev vi iøvrigt mødt af i tusindevis af motorcykler. Jeg havde følelsen af, at være kørt ind på Jyllandsringen (kører man motorcykel der?) på min racercykel.

De kørte stærkt, de skar sving, de LARMEDE og de var rigtig mange.

Og hvis nogen synes mange cykelryttere er irriterende, så er det kun fordi de ikke har oplevet i tusindvis af motorcyklister på en bjerg.

I Appelsinboden kunne ekspeditricen fortælle at der var noget motorcykeltræf på Mallorca i dag, men at de skulle være passeret deres område seneste kl. 14. Presset ville snart lette. Udsigten til, at have dem i røven på nedturen fra Appelsinboden var ikke rar, så vi blev siddende her og spiste frokost. (Senere fandt jeg ud af, at det var 5000 motorcyklist der køre Volta a Mallorca en Moto – 250 km- og vi cyklede på deres rute!).

Og det var dejligt. Solen skinnede. Vi kunne smide de løse ærmer, slikke sol og hygge os.

Da trafikken var lettet, cyklede min gruppe hjem og her mødtes vi med de andre Baghjulere ved pool-baren kl. 17.30.

Og så en stor (alkoholfri) øl inden turen gik op i bad. Hmmmmmmm ….  🙂

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Lortenat!!!

Kære gud, Jeg skal aldrig - ALDRIG, ALDRIG, ALDRIG - mere være sur over, at Kaj sover med sin racercykel under dynen om nattet. På æresord og amager-halshug! I nat...

Close