5 In Dengang mor var "dreng"

1986

Trines indlæg fik mig til at spekulere over, hvor jeg egentlig var, det år jeg var 21.

1986 var mit sidste år på korrespondentstudiet. Det var det år Oluf Palme blev skudt og vi holdt gammel-klassefest dagen efter.

I foråret rejste Kajs søster til USA. I efteråret kom hun hjem igen.

I 1986 dyrkede jeg det, der i dag kaldes “Fitness” men dengang i firserne hed “Bodybuilding”. Jeg kom i Thorsgades Bodybuildingcenter i Odense. Det var dengang solarier gjorde tænderne hvide og “sagen var bøf”.

I juni 1986 slankede jeg mig helt ned på 52 kg.

Der var VM i fodbold i Mexico og Danmark bankede Uruguay 6-1. Når der var fodbold i fjernsynet var der fest og vi spiste rejemadder og drak hvidvin (slankekuren til trods). Og vi sang med på “Vi er røde, vi er hvide…” med Frank Arnesen. Og vi så en hel ny “up-comming” fodboldspiller – ikke særlig køn, men charmerende. Han hed Preben Elkjær.

I 1986 kørte Kaj og jeg motorcykel. Jeg hadede den røde Honda og Kaj elskede den …

I 1986 brugte jeg 6 ugers sommerferie på afdeling K21 på Middelfart Psykiatrisk Afdeling. Køkkentjans og rengøring. Jeg var glad rigtig for det og pengene var gode.

1986 var året hvor jeg kunne have været blev mor, for første gang. Jeg blev det ikke.

August 1986 startede mit studiets sidste semester – og det hang mig ud af halsen. I efteråret læste jeg til eksamen, siddende på mit lille studerekammer i lejligheden i Thuresensgade, med fingrene i ørerne (for underboerne havde et hektisk og højlydt sexliv mellem 14.00 og 18.00!)

I oktober 1986 fyldte Kaj 25 år og ved hans fødselsdag mødte vi hans nye svoger for første gang. Nu var vi 2 svigerbørn i Klanen og jeg var glad for at få en at dele værdigheden med. Vi holder begge to ved.

I december 1986 fik jeg lungebetændelse (og har ikke haft feber siden). Jeg cyklede til skriftlige eksaminer på Uni alligevel – og fik dem alle sammen.

Julen 1986 blev den sidste juleaften jeg holdt uden Kaj. Juleferien brugte jeg til at forberede de mundtlige eksaminer i januar og nytårsaften fejrede vi hos venner i Middelfart.

Hvad lavede du i 1986 (hvis du altså var født dengang …)?

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Carina
    23. februar 2007 at

    I 1986 var jeg 8 år, så jeg formoder at jeg gik i skole 😉
    Da jeg var 21, det var i 1999. Jeg studerede på 4. og 5. semester, boede i den dejlige lejlighed i Klerkegade med min nuværende mand. Det var året hvor jeg blev gravid med den første. Vi holdt jul sammen for første gang hos min mor, min mor fik den glædelige besked allerede omkring første december hvor vi parterede en gris vi delte. Jeg kunne ikke deltage i æltningen af spegepølsefarsen, jeg havde kvalme som bare….

  • Reply
    Mette
    23. februar 2007 at

    1986, 22 år gammel(ung)fødte jeg min ældste – lige midt i fodbold VM. Han fik selvfølgelig en sparkedragt med matchende hue ala klaphat.

  • Reply
    Judith
    23. februar 2007 at

    I 1986 flyttede jeg fra Norge til Danmark. Den sommer fyldte jeg 25 år.
    Da jeg var 21 havde jeg en datter på 1 år og boede i et lille bygdesamfund i Midt Norge:-)

  • Reply
    Lizelotte
    24. februar 2007 at

    I -86 boede jeg i Struer, sammen med Geoff – og arbejdede på B&O.
    Jeg gik i pastelfarvet tøj og med forsøgte at undgå skulderpuder, og i efteråret blev jeg gravid. Resultatet var Andreas, som blev født i juni -87…

  • Reply
    Mary
    19. november 2007 at

    Hej er der nogen af jer der kan huske hvad man havde af pynt til nytårsaften i 80’erne?
    Ja firserne er jo flere år, men var der noget gennemgående. Ideer til en 80’er nytårsfest søges, dvs tøj, bordpynt osv.
    Jeg husker koboltblå, diskokugler og brede skuldre, men måske har I andre sjove ideer.
    Håber I kan hjælpe. Deltagerne er unge mennesker ca fra det årti.

  • Leave a Reply

    Read more:
    Rembrandt og Guldhornene

    Er der hunde i hundekiks? Næh … Og der er heller ikke særligt meget guld i Guldhornene. Jeg har næsten helt ondt af de ”røvere” der har stjålet Guldhornene. Hele...

    Close