1 Udgivet i Familie

2. generationsindvandrer

Kaj er 2. generationsindvandrer og jeg er faktisk glad for, at min svigerfar emigrerede til Fyn dengang i 1950’erne. Ellers var Kaj måske endt som landmand på den fædrene gård i Stadil og så skulle jeg jo have været helt derop for at finde ham?!?

Svigerfars fødehjem – den fædrene gård – den har Kajs fætter Jonn overtaget, nu hvor farbror Ove er flyttet på aftægt og torsdag lagde vi vejen ind forbi.

For os byboere er sådan et moderne landbrug en fremmed og eksotisk verden. For pigerne kneb det gevaldigt med at forstå sproget.

gård2

Som I kan se på billederne forsøgte Nikoline at fedte sig ind både her og der, men hun blev mødt med en vis skepsis.

gård1

19 katte, har fætteren på sin gård! Hvad siger I så? ”Sig Hej til din angst, Helle!”.

gård3

På vej hjem til sommerhuset filosoferede pigerne og jeg længe over, hvordan fætter Jonn (ham med hunden) dog kunne blive ved med at være single, når han er sådan en sød og rar fyr, med sådan et charmerende smil.

Emilie foreslog vi kunne meldte ham til realityshowet ”Bonde søger Brud” …

Andre blogindlæg

1 Comment

  • Svar
    Farmer
    28. juli 2007 at

    Netop dette med disse dejlige bønder, også i vores omgangskreds, som vedbliver at være singler, undrer også i vores familie.
    Vores liv på landet har jo netop det, som mange efterstræber. Naturen, dyrene, frihed indenfor fornuftens rammer og arbejdspladsen lige udenfor døren.

  • Læg en kommentar