12 In Svømning

2 liter vand i hovedet

Svømmede 2.000 meter i aftes. På de sidste 20 baner havde jeg det store 25 meters bassin helt for mig selv!

At svømme i sådan et stort, spejlblankt bassin helt alene er næsten for nemt. Som at cykle ud af en lige landevej med vinden i ryggen. Det gi'r for lidt. Ingen bevægelse i vandet. Ingen strøm. Ingen modstand fra de andre svømmere …

Men så fik jeg til gengæld lejlighed til at træne min crawl. Min vejrtrækningsteknik er helt til rotterne når jeg crawler – så helst ingen forbipasserende medsvømmere der.

Jeg forsøger at trække vejret til højre – dvs. næsen følger højre albue. Når jeg tager svømmetaget med højre arm, drejer jeg hovedet op, tager luft (og får 2 dl vand ind i højre øre!). Drejer hovedet ned i vandet, hvor jeg puster ud, mens jeg tager et svømmetag med venstre arm. Drejer så hovedet til højre igen, i takt med et nyt svømmetag med højre arm, tager luft ind (og får 2 dl vand mere ind i højre øre!) ….

I dag har jeg 4 liter vand i hovedet!! Til trods for, at jeg benytter svømmehætte.

Et andet træls problem jeg har, er svømmebriller der dugger. Jeg har ellers sådan nogle gode nogen, med styrke i – men hvad hjælper det, når jeg alligevel svømmer bag duggede ruder?

… og må stå stille for hver 3. bane, for at pudse briller.

Nogen gode råd derudefra?

You Might Also Like

12 Comments

  • Reply
    Nanna
    12. oktober 2006 at

    Jeg tror det er bedre at trække vejret hver tredje. Så bliver teknikken bedre… Man kommer nemt til at svømme lidt skævt hvis man altid trækker vejret til den samme side…
    Og altså, man skal ikke fjerne duggen med fingrene, hellere bruge tungen. Det lyder dumt og ser skørt ud, men jeg tror det er bedre… Mener i hvert fald at det var det jeg gjorde da jeg gik til svømning…

  • Reply
    Ella
    12. oktober 2006 at

    Du skulle bruge vandskyende ørepropper – 30 kr. i sportsforretninger. Prøv at skylle dine briller i vandet, inden du tager dem på, det er bedre end fingrene 🙂
    Jeg bruger en dykkermaske der dækker næsen. Det er hærligt. Den slutter tæt, dugger sjældent og så får jeg ikke vand i hele kraniet, det er ikke hverken lækkert eller behageligt.

  • Reply
    Susan
    13. oktober 2006 at

    Mht. duggen saa laerte vi da vi tog dykkercertifikat at man skal spytte i masken (svoemmebrillerne), skylle dem og saa tage dem paa. Ikke noget med at skylle foerst – spytte foerst. Og det virker!
    Det vand du faar i oererne, det render da ud igen – haaber jeg ;-).
    Du skriver at du drejer hovedet op, du skal dreje hovedet saa du ser paa din skulder. Hvis du proever at oeve det staaende let foroverboejet for at faa en naesten svoemmestilling med overkroppen, saa skal du kigge mod skulderen naar overarmen er vandret. Der er munden over vandet og du kan tage luft ind.
    Giver det mening?
    Som Nanna skriver, det er bedst at traekke vejret hver 3. armtag, men saalaenge du oever er det fint at goere det hver anden, du kan f.eks tage een bane til hoejre og een bane til venstre. Naar du har hele bassinet for dig selv, saa er det jo lige meget at du svoemmer skaevt.

  • Reply
    Nanna
    13. oktober 2006 at

    Hahah nå jaa… Altså det med at svømme skævt…
    Ja og pas på at du ikke drejer hovedet for meget… Munden skal kun lige op over vandoverfladen… Men det ved du jo nok, når nu du svømmer så meget…

  • Reply
    helle
    13. oktober 2006 at

    Den med at “pudse” briller med tungen og spytte i glassene – den vil jeg prøve af (håber ikke, der er nogen der kigger) 😀
    Mht. at trække vejret hver 3. gang – nja… måske kan jeg lære det? Jeg synes bare ikke jeg får ilt nok – men jeg kan godt se, at der er nogen, der gør det på den måde.
    Tak for rådene 🙂

  • Reply
    Brian Axel
    13. oktober 2006 at

    hej Helle!
    som gammel konkurrence svømmer vil jeg bare lige tilføje at det med IKKE at trække vejret ved hvert armtag kræver en del mere “luft”
    Da jeg trændede var det noget vi bevidst brugte til at øge lunge kappasiteten med.
    Men har man luft til det, kan man jo svømme noget hurtigere hvis man ikke vender hovedet hvergang efter luft!
    ang. det at trække vejret til samme side, så betyder det ikke noget for evnen for at svømme lige……..
    jeg har selv fået den dårlige vane med at trække vejret til højre, og svømmer snorlige ( normalt trækker man vejret skiftevis højre/venstre…..for at holde øje med dem man konkurrerer med på begge sider )
    Men jeg kan trøste dig med at det er ligesom at cykle…….
    Når man først kan det, glemmer man det aldrig!
    og her som 43 årig kan jeg stadig svømme fra 90 % af de motionister der ligger og træner i svømmehallen og det er udelukkende pga rigtig vejrtrækning……og rigtige VENDINGER…der er der også rigtigt meget at hente….;o)
    Brian (baghjulet)

  • Reply
    helle
    13. oktober 2006 at

    Brian – måske skulle jeg have fået lært at svømme ordenligt, dengang jeg lærte at cykle 🙂

  • Reply
    Nanna
    13. oktober 2006 at

    Det jeg mente med skævt var altså ikke at man ikke svømmede lige… Men at kroppen, ej jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare hvad jeg mener…
    Men jeg svømmede i 11 år, og jeg mener altså at jeg lærte at jeg helst skulle trække vejret hver 3. gang. Kan bare ikke forklare hvorfor…

  • Reply
    Susan
    13. oktober 2006 at

    Nanna, det er sikkert fordi at det tager noget af farten hver gang man traekker vejret.
    Hvis du ser OL, VM etc, saa kan du se at naar de svoemmer 50m saa traekker de ikke vejret, nogen maaske en enkelt gang. Naar de svoemmer 100m saa traekker de vejret med meget sjaeldent.
    Jeg har ogsaa som Brian traenet at traekke vejret hver 7. eller hver 5. gang.
    Brian: Ja vendingerne dem vinder man en masse ved. Men tror du ikke ogsaa at som gammel konkurrencesvoemmer saa kan du ikke lade vaere med at ville overhale? 🙂
    I oevrigt synes jeg at jeg svoemmer skaevt i bassinet hvis jeg traekker vejret hver 2. gang, men det er mest naar der ingen banetove og ingen streg paa bunden er, saa har jeg jo ikke noget at styre efter!

  • Reply
    Nanna
    13. oktober 2006 at

    Jaja til konkurrencer trækker man jo vejret så sjældent som overhovedet muligt… Men jeg snakkede nu altså bare om til træning…
    Det er sjovt at læse hvad gamle konkurrence svømmere har at sige om sån noget… Jeg var da også konkurrencesvømmer, men er dog ikke særlig gammel… 🙂

  • Reply
    kriss
    13. oktober 2006 at

    Du skal spytte i brillerne inden du tager dem på – smøre spyttet godt rundt, skylle efter med vand fra bassinet og så på i en fart. Virker i hvert tilfælde på dykker maske, så mon ikke det også er godt for svømme briller

  • Reply
    Helle
    14. oktober 2006 at

    Tak for rådet, Kriss.

  • Leave a Reply

    Read more:
    Din træner – Vores Puls

    Som bekendt, så vandt jeg jo et 16 ugers forløb med ”Din Træner” på Vores puls i en konkurrence på Facebook i sidste månede. De 16 uger starter i dag....

    Close