0 In Fest

200 kilo festsild

I nat kl. 03.30 samlede jeg 200 kg. godt brugte festsild op, på et gadehjørne i Fredericia.

De trængte dælme til at komme hjem og få stiletterne af!

Da jeg satte bilen igang, kommenterede jeg, hvor mærkbart tungere bilen blev, da de satte sig ind. Jeg måtte træde hårdere på speederen, for at bringe Citroënen i bevægelse.

Og så var det altså, at de fire piger (tidspunktet og omstændighederne til trods) var klare nok i hovederne til at regne ud, at de vejede over 200 kg. til sammen!!!

Da jeg lå i min seng igen kl. halv fem, gav jeg mig selv lov til at blive liggende så længe jeg ville. Det blev til kl. 9 og så var det jo for sent at nå fællestræningen halv 10. Iøvrigt øs-regnede det – så jeg henlagde træningen til svømmehallen i stedet for.

I dag svømmede jeg som en maskine – Jep, 2000 meter i raskt tempo. Det går forrygende, når bare der ikke kommer for mange børn og badedyr på tværs.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Årets januarkrammer

Så blev det mandag den 6. januar og hverdag, også for Kaj. 2 ugers juleferie er for alvor forbi. Vi startede året med "hvid weekend" og fortsætter med "hvid januar"...

Close