3 In Bare pjat ..

2009 vs 2019

#10yearschallenge – jeg hopper med på bølgen, men lægger billedet her på Helleshyggeblog (Instagram får det ikke til misbrug af ansigtsgenkendelse og algorimte beregninger af min ældingsproces – nope!) .

Der er 10 år og 5 dages forskel på de to billeder, jeg har fundet her. Det til venstre er taget på en januar cykeltur med Kaj i år 2009.

Det til højre, er taget på en januar tur med Kaj i år 2019 – nemlig i dag.

Jeg cykler stadigvæk vinterture sammen med Kaj. I dag gav vi den også gas på bakkerne (som for 10 år siden). I januar 2009 cyklede jeg 198 kilometer. Her 10 år efter, er jeg foran den statistik.

Der er faktisk få kilometers afstand mellem de steder billederne er taget. ALT mit udstyr – hjelm, cykler, tøj, briller, sko – er skiftet ud UNDTAGET min gode gamle Xtreme cykelhandsker. Det er præcis de samme jeg har på. Selvom jeg har nye og andre handsker, er de stadig mine yndlingshandsker. Jeg fik dem som del af en naturalieløn fra et cykelwebsite (der også solgte cykeltøj) som jeg skrev artikler til dengang.

Jeg har lige checket min gamle træningsdagbog og kan derfor se, at der kun er 2 kilos forskel på Helle til højre og Helle til venstre. Det er enten fantastisk, at jeg “holder vægten så flot” eller skrækkeligt “at jeg stadigvæk er så fed” afhængigt af, hvordan jeg vælger at se på det. Hver eneste kilo er sundt og raskt og det skal man være taknemmelig for.

I 2009 var vi ude på en 50-kilometers tur (kan jeg se i min træningskalender fra dengang). Turen i dag blev 40 kilometer lang og havde en masse dejlige grusveje, som den herunder (hvor Kaj var kommet bagud pga. et tisse-stop).

80 kilometers MTB er “sat i banken” denne weekend og nu der er dømt hvile.

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    frank grimstad
    20. januar 2019 at

    God fremstilling ;=) (“at jeg “holder vægten så flot” eller skrækkeligt “at jeg stadigvæk er så fed” “)

  • Reply
    Tine Mathiesen
    20. januar 2019 at

    Jeg ville ønske jeg havde cykelbilleder 10 år tilbage… Desværre må jeg vente til jeg runder 50, for at jeg kan komme med på “bølgen” 😉

  • Reply
    Helle
    20. januar 2019 at

    Ja, det kommer Tine. Er man først bidt af at cykle, så kan nemt blive en livslang glæde.

  • Skriv et svar

    Read more:
    Gæt en pardans

    HVAD har ægteparret Stougård gang i der? Gæt en pardans!

    Close