HandyHelle og HandyFar

Jeg har hyret min far ind, til at hjælpe mig med at renovere gæsteværelset, nu da vores logerende (Nikoline) er flyttet ud igen. Selv om jeg har én hel arm til min fulde brug, har jeg ikke rigtig turde kaste mig ud i projektet, helt alene.

Det er også meget hyggeligere at male, når man er to.

Jeg har nogle vilde håndværkerplaner for værelset – nu må vi se, om det flasker sig …  Foreløbigt går det rigtig godt.

To diplomer

Jeg modtog iøvrigt to diplomer, den anden dag. Det ene synes jeg ikke helt, jeg har gjort mig fortjent til. Det var det her:

Gennemført, er nok en tilsnigelse …

Det andet, så sådan her ud:

Det kan jeg bedre leve op til.

Det er søndag. Solen skinner og jeg kan ikke cykle mig en tur. Til gengæld går det mærkbart bedre i min skulder og på tirsdag har jeg 6-ugers dag og må dermed begynde at træne med belastning. Kan ikke vente! Lige nu tror jeg på, jeg er på cykel igen, inden september er gået. Jeg vil snarst få rykket Cykel-Kai for reparation af min racer.

Valg og VM

Så skete det, som Kaj og hans kolleger har vidst i et stykke tid. Folketingsvalget blev udskrevet således, at det IKKE faldt sammen med VM i landevejscykling.

Tak for det!

Ikke noget at sige til, Kaj og kollegerne i et stykke tid svedte ved tanken om dette scenarie: Valgplakater med billeder af Lars Løkke op og ned af VM ruten, mens Danmark har besøg af verdenspressen!

Jeg kommer ikke til at se meget til min mand, den kommende måned. Vores tidregning hedder lige nu før VM og efter VM.

Interviewet med journalisten

Journalisten – med hvem jeg havde et møde i går – ville ikke snakke med Baghjulets næstformand (altså mig) om hvordan-man-holder-sig-på-cyklen (som han sagde) som i lad-nu-vær’-med-at-rode-rundt-dernede-i-asfalten agtigt ….

Derimod mente han med “holde sig på cyklen”: Hvordan motiverer man sig selv til at FORTSÆTTE med at cykle, når kampagner som f.eks. Vi Cykler til Arbejde er slut.

Orrk – det kunne jeg sagtens snakke om en times tid. Jeg har cyklet til arbejde i årevis.

Så jeg snakkede og journalisten griflede ned, det bedste han havde lært. Vi kom omkring Baghjulets nye gruppe F (det er dem der cykler på almindelige cykler), om store udfordringer som Tour de Paris eller Tour de Vestfyn, om børn, der skal lære at cykle selv i stedet for, at blive kørt af deres forældre og om brug af cykelhjelm. Jeg lagde ikke skjul på, at jeg havde reddet mit liv af en cykelhjelm 2 gange på 15 måneder! Den indgangsvinkel syntes han var uhyggelig og interessant …

Han ville også have billeder og jeg havde nogle med hjemmefra. Et af næstformanden på cykel, skulle han bruge. Og så tog jeg dette billede med til ham:

Det er Gert, der har taget det. Det viser føromtalte nye gruppe F og det gav mig en ny idé.

Hen på efteråret, må jeg have snakket med de andre i dameudvalget. Måske skulle vi arrangere en tur til Tøserunden næste sommer? Gruppe F skaber grobund for en hel ny målgruppe af cykelpiger i Baghjulet. De cykler på almindelige cykler og det kan man som bekendt godt til Tøserunden. Et mål, sociale cykelture, sammehold og kammeratskab på cyklen er nemlig også noget af det, der motiverer og gør det hele meget sjovere.

Det sagde jeg også til journalisten.

Artiklen med Baghjulets næstformands gode råd, bliver bragt i Fyens Stifttidende og Melfar Posten, som et indstik, i næste uge. Det er et temanummer, hvor alle artiklerne handler om cykling.

Et par uger mere – mon ikke jeg så kan komme ud og se om skulderen er stærk nok til at holde ved styret på min damecykel? Jeg kunne jo starte med at tage en tur med gruppe F :-)

 

Føds’dag i Århus

Det blev sent, inden jeg var hjemme i aftes, efter at have fejret Emilies 20 års fødselsdag i Århus.

Først frokost i fødselarens nye lejlighed. Så en tur på sightseeing i Den gamle by i Århus. Det er præcis 19 år siden, jeg var der sidst, for dengang skubbede jeg Emilie rundt i barnevogn, på de toppede brosten. I går kunne hun heldigvis gå selv.

Om aftenen gik vi ud at spise, efter at Svigerdrengen og Nikoline havde ledt os på en nervepirrende køretur ind gennem Århus’ tætteste eftermiddagstraffik. (Undskyld vores kørsel – vi er fra landet!). Det var føds’dagsbarnets ønske, at få en god bøf på en restaurant. Hun var dronningen i går.

Bøffen blev græsk og da vi havde spist den, sluttede vi med dessert og kaffe hjemme i lejligheden i Viby, inden Nikoline styrede Citroënen hjem til Middelfart igen.

Jeg er tidligt oppe i dag. Har en aftale med en journalist, som vil lave en artikel med Baghjulets næstformand. Den skal handle om “hvordan man holder sig på cyklen” (Hvad pokker mener han med det ?! Et det en hentydning til alle mine brækkede kraveben??)

Gå i svømmehallen

Æv – vågnede med en drønende hovedpine i morges. Den stammer fra nakke og skulder og ryg, for jeg er stiv i kroppen af, at sove i mere eller mindre samme stilling – nu på 5. uge.

Så jeg glædede mig til aftalen hos fysioterapeuten og jeg GIK ned til hende – for jeg kører stadigvæk ikke bil.

“Fyssen” synes mit skulderparti var så ømt og hævet, at hun ikke ville ruske for meget i det. For selvom kravenet heler fint, så er ledbånd og muskler og “bløddele” i skulderen ømt ad H …. til.

I stedet fik jeg noget ultralyd …

Hun har anbefalet mig, at komme ud og få brugt noget energi. GÅ, f.eks. – eftersom det er det jeg kan lige nu. Eventuelt GÅ I VAND. Hmmmm – jeg ved ikke rigtigt. Hvordan ville det se ud, hvis jeg tog ud i svømmehallen og begyndte at VADE rundt i bassinet, i vand til halsen?

Det er måske det man kalder at gå i svømmehallen …?

Stensikkert uskyldig

Hen ad halv otte, kom min mand hjem i aftes. “Ich hab’s geschafft”, stod der på hans T-shirt.

Han gik næsten straks i gang med, at pakke sin kuffert igen. Arbejdsugen ligger i Brøndby og toget gik mandag morgen.

Men forinden opstod der et problem.

Hvor er mine underbukser!?”, spurgte han mig – hans hustru.

Jeg lå lige da med ispose på min skulder. Jeg havde FORBANDET ondt i går. Og jeg vidste ikke hvor hans underbukser var!

“Jamen, jeg vaskede dem alle sammen, sidst jeg var hjemme og jeg hængte dem op på tørresnoren!”

“Ok..?”

De er heller ikke her … de er heller ikke der!!! De kan da ikke bare forsvinde!”

Næ – underbukser forsvinder ikke bare …

“Har du haft nogen inde i huset, der har ordnet vasketøj?!”

Jeg havde ikke haft nogen inde i huset – overhovedet. Slet ikke nogen, der kom for at ordne hans vasketøj :-(

Faktisk har mit hus nu ikke været gjort rent, siden husmoderen brækkede kravebenet – og det er en måned siden nu. Og hænge vasketøj OP på en tørresnor med én hånd, kan jeg ikke. Jeg burde være så godt som frikendt for mistanke, vedr. hans forsvundne underbukser …

Så lød der pludseligt et suk “Nåååååhhh …..”.

(Nu vidste jeg, at han var kommet i tanke om, hvor han havde lagt sine underbukser). Ikke flere spørgsmål  …

I stedet gik han ud og tømte tørretumbleren, for hans tøj. Åbenbart havde det ligget der,  siden sidst han var hjemme. Det vidste jeg ikke engang. Tørretumbleren har jeg heller ikke rørt. :-(

Og så pludselig, pist væk var han igen.

Farvel og tak for besøget. Vi ses på torsdag, eller engang når VM i Landevejscykling er overstået ….