Endelig fredag

Jeg arbejdede sent i går aftes og alt for tæt på en deadline. Men jeg blev færdig og det var en god fornemmelse, at få sluttet en opgave, der har været i proces siden juni.

Tilgengæld røg min torsdagsaften aftale … Jeg fik ikke engang meldt afbud :-(

I morges vågnede jeg frisk som en havørn kl. 5. Jeg tog i svømmehallen, hvor træningen går helt forrygende.

Og SIKKE dog en fantastisk morgen! Himlen og duften og luften er dejlig. Fuglende pipper som om det var forår, uden for mit åbne vindue. Det er sgu lige til at blive helt religiøs af. Og så lover de 23 graders varme i dag!!

I eftermiddag kommer min kæreste hjem igen og vi skal råhygge os i aften og være sammen.

Hmmmmm ….. foreløbig står den på morgenkaffe og “24-timer” (gratisavisen, som jeg snuppede med hjem ude fra svømmehallen).

God weekend derude!

Gribende gensynsglæde

Sidst på eftermiddagen stod jeg klar på Middelfart Banegård, for at hente Kaj hjem fra VM. Han skulle ankomme med toget 16.26.

Mens jeg ventede, mødte jeg Sofus – han skulle også hente én hjem fra VM: Sin “far”.

Jeg kender ikke Sofus særlig godt, selv om jeg har besøgt hans “mor” og “far” mange gange. Ved de lejligheder, har jeg faktisk ikke været ubetinget tryg ved ham.

For det største er han STOR – et ordenligt brød, der kan skræmme livet af gamle damer som mig …

Og så larmer han enormt meget og har (synes jeg, som ikke kender ham) en adfærd som godt kan virke temmelig truende, når man kommer til hans dør.

I dag truede han ikke.

Han var så glad, at han dirrede af spænding og næsten ikke kunne vente, for han vidste godt, at hans “far” kom lige om lidt og han havde jo ikke set ham i 14 dage.

Så ankom Kaj og Sofus’ far endelig. Sofus gik fuldstændig bananas af bare gensynsglæde. Han hylede og skreg af jubel, ved synet af sin “far” og kastede sig bogstaveligtalt om halsen på ham. Det var gribende – sikke en velkomst!!

Bare jeg havde nogen, der blev SÅ glad for at se mig.

Jeg vil også have en schæferhund, lige som Sofus :-)

En god dag med VM i Rudersdal

Så er jeg hjemme efter en rigtig god dag ved VM i Rudersdal.

Først og fremmest en rigtig hyggelig dag i selskab med gutter og gutinder fra Baghjulet.  At følges med dem rundt langs VM ruten, er bestemt ikke kedeligt!

Selvfølgelig også en dag med noget fascinerende cykelløb – selvom selve cykelløbet jo opleves bedst hjemme foran fjernsynet. Så havde jeg heldigvis Gert som rapporter hjemmefra. Han sendte løbende sms’er i stil med: “Frank Schlek med i styrt”, “Thor gruppen taber tid” og “Lars Bak prøver”.

Alle de mennesker! 250.000 tilskuere langs ruten (og TV2 og DR fandt det ikke værd at bringe, de viser fodbold!) – og hvor var det fantastisk at se, hvordan beboerne langs ruten, havde gjort en festdag ud af VM – alle forhaver var fulde af fest og farver.

Min mand så jeg ikke skyggen af i dag. Til gengæld fandt jeg Nikoline. Hun vogtede døren ved UCI’s Vip Lounge.

Og det gjorde hun vist godt. Mor her fik selvfølgelig ikke lov, at komme ind og således kom jeg i fornemt selskab med både Ole Ritter og Michael Rasmussen. Hvis man ikke stod på Nikolines gæsteliste, hjalp ingen kære mor.

Nu er jeg landet hjemme, efter en lang dag. Jeg er godt træt , mættet af indtryk, varm i kinderne af sensommersolen og nyder et koldt glas hvidvin, før jeg må på hovedet i seng. Hvis alt går vel, kan jeg vente min man hjem i morgen – VM i landevejscykling er nemlig slut!

Godnat :-)

Tosset kirurg

Irene fortalte mig en sjov historie.

Hun (min cykelveninde) er jo anæstesisygeplejerske og kollega til den kirurg, som opererede mit højre kraveben sidste år. (Faktisk var det Irene, der satte mig i forbindelse med kirurgen, da vi kunne se kravebensbruddet udviklede sig kompliceret, fordi hun mente han var den bedste til at fixe det.)

Efter sommerferien havde hun fortalt min kirurg, at jeg nu også havde brækket det venstre kraveben.

Kirurgen reagerede sådan her:

Han gik hen til væggen, og dunkede sin pande ind i den, i lutter græmmelse!

Irene grinede: “Du hørte godt, jeg sagde det venstre, ikke?”, spurgte hun sin kollega.

“Jow!”, havde han svaret. “Ellers var jeg blevet tosset!!”

Lørdag morgen med cykelløb

Lørdag morgen sover jeg længe og da jeg står op, laver jeg kaffe og skærer en skive af min hjemmebagte grovbrød.

Med det sætter jeg mig til rette foran fjernsynet og tuner ind på én af mine mange sportskanaler. Jeg skal se junior drengene cykle om verdensmesterskabet.

Jeg tænker over, hvor sjældent det egentlig er, der er ordenligt TV dækket cykelløb i dansk fjernsyn. Tænk hvis de byttede LIDT af al den TV tid håndholden får ud med cykling …

TV2 Sport har forsinket transmissionen pga. en forlænget spilletid i en batminton kamp i Japan Open. Istedet snupper jeg Eurosport.

Cykling ses egentlig bedst i fjernsynet. Jeg har set alle de transmitterede VM dicipliner i TV denne uge. I morgen tidligt går turen til København og Rudersdal – og så skal jeg se noget live cykling. Hvis ellers jeg kan komme til … .

Foreløbig er det lørdag og dagen er først lige begyndt.

Mens jeg ser cykling, skriver jeg To-do lister. Lørdagens gøremål må ikke glemmes – ellers går det bare som i går. Da svigerfar ringede kl. 15.00 og spurgte om jeg havde glemt ham, kunne jeg først ikke engang huske, hvorfor jeg skulle huske ham … Vi nåede hans tog alligevel og jeg var kun ved at køre én fodgænger ned, da jeg forsinket rææææsede mod banegården i fuld taxa tempo. Forhåbentlig er svigerfar nået godt til Rudersdal og får sent noget cykelløb de næste dage.

Følger flagpigen …

VM i landevejscykling er spændende, men jeg synes selvfølgelig det er lige så spændende at følge min familie i deres arbejde. Kaj har ikke været hjemme i 14 dage nu og han er hååååbløs at få kontakt til. Men jeg får da et glimt af ham og Nikoline på TV i disse dage.

Her hejser Nikoline flaget – Danmark fik en juniorverdensmester i enkelstart i dag.