0 In Bare pjat ..

22-1-22 heksehåret er langt

Historisk dato i dag: 22-1-22.

Kig lige lidt på den.

Der vil gå 100 år, inden vi kan skrive sådan en dato igen. 22-1-22.

Det lørdag og jeg er vågnet op til min syvoghalvtredsindstyvende fødselsdag. Jeg har aldrig nogen sinde haft så langt hår, som jeg har lige netop i dag – hverken som barn eller voksen.

For 13 år siden, blev jeg klippet korthåret, efter en årrække med mellemlangt hår og jeg lavede et blogindlæg der hed “Breaking news” – HyggeHelle har fået ny fritz. Billederne herunder er fra en tid før rynker og operationer i kravebenene.

Det korte hår holdt jeg i en 6-7 år frem. Så lod jeg lokkerne gro igen.

Under Corona lock-down og frisørlukningen gik det helt galt. Som mange andre, lod jeg håret gro og inden længe var det egentlig så langt, at jeg kunne trække det hele væk i hestehaler og knold i nakken.

Det er egentlig nemt. Jeg har aldrig hængehår!

Medmindre jeg stiller op til fotosession, men henblik på at forevige de lange lokker.

Og nu ved jeg godt, at det ikke er helt fair, at vise billeder af sig selv med 13 års mellemrum. Men alligevel. At overleve kritisk sygdom og at kunne holde en til fødselsdag (på overtid). At være blevet bedstemor – det fortjener at blive fejret.

Så pyt med rynkerne. Her kommer billederne af HyggeHelles lange hår – uden filter!

Og bemærk – jeg har faktisk ikke ret mange grå hår. Jeg ville ellers gerne have et flot stålgråt hår, som min fars. Men jeg har arvet min mors farver og hun har heller ikke særlig mange grå hår, selvom hun er fyldt 76.

Faktisk hader jeg langt hår. Det er heksehår.

Det kildrer. Klør. Man ligger på det om natten (KAJ ligger på det om natten). Det filtrer, er besværligt når man svømmer eller dyrker sport og jeg synes altid jeg finder lange hår i min mad (adrdrrrrrrr!). Man får hår i munden når det blæser eller når man spiser (hvis ikke det er bundet op).

For slet ikke at tale om alle de løse hår, man hele tiden må støvsuge op fra gulvet!

Hvis nu jeg var blogger for penge (influencer), kunne jeg finde nogen der ville betale mig for at skrive om nogle hårprodukter og skrive blogindlæg à la “10 gode råd til at pleje dit lange heksehår”, men det synes jeg så frygteligt uinteressant. Og så ville jeg jo også være nødt til at se lækker og inspirerende ud, og det magter jeg simpelthen ikke.

Pludselig en dag ryger lokkerne igen. Read my lips!

Men lige nu lader jeg mit heksehår gro. Jeg binder det op i en stram knold igen, inden længe – men i dag på mine syvoghalvtredsårsfødselsdag vil jeg lade heksehåret hænge og fejre hver eneste rynke.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar