0 Udgivet i Mine cykler

22-1-22 – hvad man kommer til at tænke på

Historisk dato i dag: 22-1-22.

Kig lige lidt på den.

Der vil gå 100 år, inden vi kan skrive sådan en dato igen. 22-1-22.

Og så er det lørdag og jeg er vågnet op til min syvoghalvtredsindstyvende fødselsdag.

I morges, da jeg lå i min seng og vågnede langsomt, var det nu en andens fødselsdag, jeg kom til at tænke på. Vores direktør gjorde mig nemlig forleden opmærksom på, at vores tidligere fælles kollega, som også har fødselsdag i dag, fylder rundt – han bliver 70. Jeg var med til hans 50-års fødselsdag for 20 år siden (thi han er vestjyde og derover holder man stooooore fødselsdagsfester og inviterer gud-og-hver-mand … også alle ens ansatte). Jeg var 37 år ung dengang og jeg syntes Karl blev ææææældgammel. 50 år!! Crazy. Kunne man overhovede noget endnu, når man var så gammel?

En anden ting, der poppede op i min erindring, da jeg kom til at tænke tilbage på Karls runde fødselsdag, var hvad der ellers fyldte min tanker, dengang i januar 2002.

Jeg ventede …

Ventede og ventede og ventede. Med spænding på min aller-første nye racercykel, som var på vej hjem fra Italien. Jeg havde bestilt den i begyndelsen af januar og Erik sagde, der nok ville gå nogle uger før jeg fik den.

Italienere er langsomme leverandører.

Levering lod vente på sig i 3 måneder.

Og nøøøøøj, hvor var jeg sur. Jeg prøvede at skabe mig, til at få min vilje – agerede sur kunde – Jeg ville have min nye cykel NU! – som om DET ville få italienerne til at løbe hurtigere og få min nye jernhest hurtigere hjem til Danmark.

Ha!! Så klog man bliver med alderen. Man opnår sjældent noget, ved at té sig. Man ser næsten dagligt folk forsøge sig alligevel.

Anyway – der er på en måde ikke noget, som at få sin første nye cykel. Min gule jernhest kostede 8.500 kr. og jeg var helt svimmel over at have brugt SÅ mange penge på mig selv, som ellers kunne have været gået til vores lille børnefamilie. Men jeg gjorde det og jeg fik så mange gode timer på den cykel. Som på billedet herover, hvor jeg lå i front for Baghjulspigerne til Tøserunden.

Det kan godt ske, der kommer flere blogindlæg fra min hånd, på den her historiske dato. For det er lørdag, jeg har fri og jeg har tid og jeg har mere på hjertet den 22-1-22.

Hej så længe.

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar