3 Udgivet i Motionscykling

3.683 kilometer

Det er blevet den 6. august. Her på årets 219. dag har jeg rundet de 3.683 kilometer på min cykel siden nytår.

De 1.111 af dem er kørsel til og fra arbejde. 41 gange har jeg klikket i pedalerne og cyklet ud på en træningstur.

Det giver en gennemsnitlig turlængde på 63 kilometer (den længste landevejstur på 140 km – MTB turene noget kortere). Den gennemsnitlige hastighed ligger på omkring 24 km/t (racer såvel som MTB).

Gennemsnitligt har jeg cyklet 460 km om måneden (min rekord er 2004 med gennemsnitligt 754 kilometer om måneden).

Ifølge min computer, har jeg gennemsnitligt forbrændt omkring 2200 kalorier pr. træningstur.

Det er sikkert løgn.

Jo, for min kropsvægt – den har jeg opretholdt fint stabilt (alverdens kure til trods) her i år 2008. Helt præcis er den hen over årets første 7 måneder kun svinget (op eller ned) med et udfald på 0,9% af den samlede kropsvægt – det er sgu da godt klaret, med al den træning!!!

Det er sgu da til at blive helt træææt, at af sidde og kigge på alle de tal. Gaaaaab – jeg kom for sent i seng i aftes – og træningsturen (Hov -vent på mig!”) var en af den slags, hvor jeg fik slidt mig selv til blods med en masse elastikkørsel nede bagerst i gruppen.

Det kan mærkes på benene i dag …

Årh – hvor er det godt der venter mig en (fysisk) passiv dag på kontoret.

Andre blogindlæg

3 Kommentarer

  • Svar
    Kriss
    6. august 2008 at

    bruger du samme computer til “alle” dine cykler – kan den så indstilles? forskel i hjulstørrelse osv… bare nysgerrig for det må da være bøvlet at skulle holde styr på flere forskellige computere

  • Svar
    Helle
    6. august 2008 at

    Nej – jeg har en computer på hver cykel. Jeg indtaster computerens data i et Excel regneark når jeg kommer ind. Her har jeg så lavet alverdens beregninger og sammentællinger på kryds og tværs …

  • Svar
    Frida
    6. august 2009 at

    Er det ikke nemmere at bruge en gps? Jeg løber med en Garmin forerunner, som vistnok også kan monteres på cykel. Og det er godt nok sjovt at lege med alle de tal. Man kan hente et træningsprogram fra nettet hvor alle de oplysninger bliver gemt, man kan få ruten frem på google earth o.s.v..

  • Læg en kommentar