3. etape er gennemført

Så er 3. etape af Tour de Paris gennemført. Jeg sidder på et dejligt hotel i Ankum og føler mig godt brugt, efter 148 kilometer.

Turen startede i regnvejr og sluttede i solskin, men MODVINDEN havde vi hele dagen. Det stille store krav til vores 21 mand store gruppe, som skal cykle med 25 i snit. Der er blevet holdt en hel del “faglige møder” under vejs, hvor vi har drøftet kørekultur, regler og aftalt kommandoer.

Det virkede. Over middag begyndte det at fungere godt, med gode rulleskift.

Jeg fik lov at ligge oppe foran (2,/3. position) og her går det meget bedre for mig, end når jeg slider mig selv til plukfisk nede bagerst i gruppen. Der er MEGET elastikkørsel i sådan en stor, ikke-sammenkørt gruppe.

Det blev en dag, hvor vi hamrede ud af lige landevej, med omkring 28 kilometer i timen (aftalen var, at det var forbundt at lægge hastigheden højere). Bykørslen sørgede for, at snittet nogetlunde passede. Indimellem lidt kedeligt. Selv kan jeg godt blive træt af, at køre stærkt og på hjul over mange kilometer. Man er så koncentreret og det bliver ikke til så meget hyggesnak, slet ikke i modvind. Man sidder med fornemmelsen af, at man skal have “overstået” en hel masse kilometer.

Hold op, hvor var jeg godt brugt her sidst på eftermiddagen. De foregående 2 etaper sidder stadig i benene. Men det er en sejr at nå i mål og kammeratskabet er godt. Det er enormt hyggeligt at sidde udenfor hotellet og få en øl, inden vi trækker op på vores værelser og gør os klar til aftensmaden.

Hvis man ser bort fra vores turleder Peder’s styrt i et vådt jernbanespor (med 10 km i timen – han slog sig heldigvis ikke) samt et par stykker, der kludrede rundt i pedalerne, så blev 3. etape den første uden styrt i vores gruppe ….