0 In Ham og så mig

32 års dag

32 års bryllupsdag og ud at spise for første gang i UMINDELIGE tider.

Vi spiste på Restaurant Marsvinet i Middelfart … den ligger på Middelfart Marina og er nyåbnet, men navnet er alligevel en smule nostalgisk for Kaj og mig.

Da vi blev kærester i 1982 lå der nemlig en restaurant i Middelfart, der hed Det Gyldne Marsvin og det var det første sted vi var ude at spise sammen.

Den første date Kaj inviterede mig på nogensinde, foregik ellers i privat regi. Kaj skulle være alene hjemme, hans forældre var i vestjylland på familiebesøg, så Kaj inviterede mig til spisning. Det var en lørdag aften. Han ville lave mad til os. Jo tak – jeg ville da gerne komme.

Men da jeg ankom til hans forældres hjem, havde Kaj ikke bare inviteret mig – han havde også inviteret alle drengene! Så min første middagsdate med Kaj foregik sammen med Kaj …

…. og Ole

… og Henning

… og Lars

… og Steen.

Jow, jow … Det var “romatisk” kan I tro.

Så blev den nye dame da lige set an. 🙂

For 39 år siden fik vi Gyldengryde på Restaurant Det Gyldne Marsvin og Claus (indehaver og tidligere Sparekassechef) kunne fortælle os, at han har arvet opskriften af den gamle ejer af Det Gyldne Marsvin og Gyldengryde kommer på menukortet igen. Men i aften fik vi asparges til forret og kalvefilet til hovedret og det var ikke nogen tosset menu at gå til Storbededagsferie på 🙂

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar