2 In Hverdagen

4 minutter på neurokirurgisk

Lægen på Odense Sygehus virkede som om, han syntes jeg var dybt underligt, sådan at møde op her i dag til den konsultation han indkaldte mig til på Neurokirurgisk Afdeling den 29. maj sidste år!

Mellem os sagt, følte jeg mig også selv temmelig latterlig … 8 måneders ventetid. Så er patienten enten død eller blevet rask, ikke?

Min undskyldning var, at jeg stadig – her 9 måneder efter min diskusprolaps – har symptomer i ryg og højre ben, og det ville da egentlig være meget rart med en opfølgende status.

Jeg skulle ikke være bekymret over det, sagde lægen. Det er helt normalt.

Og han sagde mere, jeg gerne ville høre 🙂

Først spurgte han til behandlingsforløbet. Fysioterapi? Havde jeg fået nogen øvelser? Ja? Lavede jeg så det øvelser?

Han kan bande på jeg laver rygøvelser!

Jeg fortalte ham om mine 2 x ugl. gymnastik, om øvelser på træningsbold, om 32.000 meters svømning årligt så …min cykling …mine 100 kilometer ugentlig … sådan cirka.

Fysioterapeuterne frarådede mig at cykle. De sagde at cykling blotlagde min prolaps og at det skadede min ryg. Uanset hvem jeg spurgte, syntes de jeg skulle lade være.

Derfor har jeg været nervøs for, om cykling var skidt for min ryg.

Lægen sagde, at han aldrig havde hørt mage til vrøvl! (citat slut)

”Jeg anbefaler cykling og svømning, frem for løb og gang”, sagde han. ”Du må cykle og svømme alt det du gider!”.

Sådan!

Noget lunde ovenstående var essensen af den 4 minutter lange konsultation (havde eller købt parkeringsbillet til 5 kvarter!).

Da jeg rejste mig for at gå, bukkede jeg mig for at samle min rygsæk op: Ned i knæ og med ret ryg – det ligger (om jeg så må sige) helt på rygraden …

Lægen smilede og sagde: ”Jeg kan se, du har lært det. Gå hjem og glæd dig over du har de så godt”.

Og så gjorde jeg det.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Carina
    3. februar 2008 at

    Så fik du alligevel noget godt ud af den konsultation; velsignelse til cyklingen, den må have varmet 😉

  • Reply
    helle
    3. februar 2008 at

    Uha, ja. Jeg var glad.

  • Læg en kommentar