0 In Hverdagen

58+22

… er lig med 80 og så mange km kan jeg notere i min træningskalender i dag.

De 58 af dem tilbagelagde jeg sammen med Baghjulets gruppe C og den bestod i aften af 7 mænd samt undertegnede – ikke mange i betragning af, at der næsten stod 80 medlemmer til træning.

Nå, men turlederen i gruppe C havde bestemt sig for bakker og dem burde jeg jo være i god form til. Vi blææææste op og ned og rundt og rundt på bakkerne i Skærbæk og da vi havde taget dem alle sammen, dirigerede han os tilbage og vi tog dem én gang til. Puuuhhhhhh …. Det kniber sgu lidt med at hænge på gr. C i sådan en terræn.

Efter 1½ time blev jeg enig med mig selv om, at det egentlig ikke var bøvlet værd. Så jeg besluttede mig for, at når jeg engang kunne få gruppen i tale (de lå laaaaangt ude i horisonten) ville jeg sige tak for i aften og trille videre for mig selv. Men næh nej, om jeg fik lov til det! Ikke tale om. Nu blev tempoet sat ned til ingenting, hvorefter HELE gruppen trillede ud til hovedvejen og dermed flad rute og SÅ kom tempoet op og med den fart blev hjemturen hurtig overstået.

Ahhhh – nu ligger jeg på sofaen med kaffe og bløde slumre tæpper. Der er Melodunde Grandprix i TV og jeg har selskab af min huslogerende – hyggeligt, nu da Kaj er bortrejst til Brøndby.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Indimellem er man flov

Efter 2 dages stillesiddende kursus besluttede jeg mig for, at være aktiv i dag. Jeg eftertilmeldte mig Tour de Vestfyn  og kørte 75 kilometer, mest sammen med Kit. Vi er gode...

Close