Eller noget i den retning … Sådan lød det pludselig ud af trafikradioen i morges, da Kaj kørte mig på arbejde.
Hva’ pokker!? Taler de nu tysk i dansk radio?! (Kaj og jeg gloede måbende på hinanden).
Hvad tror I fru Kjærsgaard siger til det? Neeeej, hvor bliver hun vred. Kan I ikke allerede høre hende:”Hvad ER det for noget?!”
Jeg morede mig i øvrigt kosteligt over Årgang 0 forleden aften, hvor Theresia fortæller om sine “integrationsvaskeligheder” i Sønderjylland. Hvor svært det er at integrere sig som sjællænder i Sønderjylland – ”Og vi forventer at udlændige integrerer sig i Danmark, på ganske få måneder! Jeg er dog dansker og kan ikke integrere mig i Sønderjylland!”, sagde hun. Jeg synes det er en fornøjelse at lytte til hende og Lars og deres kloge børn, som snakker om skolens “koncept” og ”demokrati”.
Jeg er i det hele taget stor Årgang 0 fan. Børnene er søde og sjove og familierne er sympatiske på hver deres måde, med alle deres forskellige livsudfordringer. Jeg håber søde Christina finder en mand, som er rigtig god ved hende og alle børnene og at Theresia bliver præst igen, så hun ikke skal gå som medløbende apotekerfrue. Emmas familie i vestjylland er også dejlig! Og så er det helt rart at se Christians karriere forældre trods alt vise menneskelighed, ved at gå ned med stress, ligesom vi andre ville have gjort, hvis vi forsøgte at køre det ræs de gjorde.














Jeg elsker også Årgang 0! Og hvilken fin anmeldelse af programmet, du kommer med der… Den er ramt lige på kornet
Helt enig. Jeg er også helt vild med de unger og deres forældre.
Jeg er også én af de trofaste seere til Årgang 0, og synes som dig, at det er nogle skønne unger og forældre der er med