Min første visdomstand
25. feb 2010 af Helle
Ja, for jeg vil da ikke håbe min nye visdomstand giver mig lige så mange kvaler, som den første gjorde.
Dengang var jeg 20 år og min tandlægedame vurderede, at den skulle opereres ud – ellers ville den nok give noget ”bøvl”.
Opereres og ikke trækkes ud, for den var nemlig ikke brudt igennem, den sad nede i underkæben.
Det var nok bedst at lytte til hende, som havde så god forstand på tænder, tænkte jeg, så jeg mødte intetanende (om operationen, de efterfølgende måneder og tandlægeregning), op én onsdag eftermiddag i april, efter skole.
Hen på aftenen kunne jeg rejse mig fra tandlægestolen igen!
Og når jeg nu tegner et billede af en tandlægedame, stående på mit bryst, med hammer og mejsel og skarpe knivværktøjer nede i min mund, af blodsprøjt på hendes brilleglas, af andre patienter som blev aflyst og sendt hjem, fordi min tand tog resten af dagen, af 3 (Jo! T-R-E stk. bedøvelsesindsprøjninger, som jeg fik efterhånden som de foregåendes virkning aftog) … nej – så lyver jeg altså ikke.
Hun fik min visdomstand ud, ved at bore den over i 3 stykker – jeg lå 3½ time i tandlægestolen, med gabet åben!
Bagefter turde tandlægedamen ikke sende mig alene ud i trafikken, så hun ringede til Kaj, som sprang på sin Motobecane og trampede ind i centrum, for at følge mig hjem. Inde hos tandlægedamen var jeg tapper og bad hende gøre det færdig, hun havde at gøre. Først da jeg så Kaj, gav jeg mig til at tude.
Hvis I tror det gjorde ondt, at få tanden opereret ud – så er det intet imod de smerter der ventede mig i månederne der fulgte.
Jeg kunne ikke åbne munden i ugevis, men kun lige få snippen af et sugerør ind mellem læberne. Jeg tabte mig ned til 52 kg. Mit kranium voksede til gengæld til dobbelt størrelse og jeg var gul og grøn og blå i det halve af hovedet. Der gik infektion i hele pivtøjet.
Alt det kunne man få for lidt over en flad ”tusse” i 1985 og det lyder måske ikke af mange penge – men det er det, når man er studerende!
Jeg har godt nok svært ved at forestille mig, omfanget af det ”bøvl” den operation sparede mig for. Jeg håber det har været stort!













