I aften har jeg været til møde ude hos Søren. Vi har et cykelblad, der skal sættes op og Søren er ny i redaktionen og har sin første layout tjans.
Søren har sådan en sød hund
Når man ringer på døren derude, så kommer Valdo ikke løbende og gør. Næ – han kommer gående ud i entreen, og så stiller han sig der og kigger på dig gennem ruden i døren. Hvis han synes, der går for lang tid, inden hans mennesker kommer og lukker én ind, kigger han bagud som om han tænker :”Kommer I og lukker op eller hvad?”. Ellers står han bare der og kigger og blinker med øjnene, så hans buskede øjenbryn vipper.
Valdo er en terrie – jeg ved ikke hvilken slags. Han lugter ikke så godt … Han er heller ikke særlig blød at klappe. Han er ærlig talt heller ikke særlig køn.
Men han varmer dejligt, når han lægger sig over ens fødder, under bordet ved bestyrelsesmøderne ude hos Søren.
Herhjemme er der også dejligt varmt. Kaj er kommet hjem og når Kaj kommer hjem, bliver der fyret godt op i brændeovnen. Den bruger jeg ikke, når jeg bor alene, for jeg gider ikke bøvle i, at tænde bål for at holde varmen.
Vi ser fodbold, her sent på aftenen - Danmark-Østrig. Christian er kommet på banen. Weeeeee – det stort! Han er fra Middelfart og ham kender vi! Kom så, Christan Eriksen, skor et måååååål!!!!!!














Han scorede desværre ikke, men han fik ros af Morten Olsen – og det er NÆSTEN ligeså godt
Valdo er en dejlig hund, sådan en gad jeg godt have, men da 99.7% af alle hunde ikke er sådan løber jeg ikke risikoen…
Er VM allerede startet ??
Var det ikke bare en træningskamp?
Jeg er uendeligt ligeglad med fodbold, så jeg pjatter bare. Det var sikkert en træningskamp, og det viser da bare endnu tydeligere hvor latterlig overdrevet dækningen af fodbold er. En træningskamp er da 100% ligegyldig for andre end spillere og træner…
Ja, dækningen af Herre-fodbold!!! I alle medier. Vi har haft en jævnaldrende Middelfart-pige på kvindelandsholdet i flere år, det hører vi ikke meget om. Og kampene kan kun ses på en eller anden alternativ kanal, som almindelige mennesker ikke kan se.
Katrine Veje? Hende kender vi osse..!