Det første jeg oplevede, var hvordan Eriks pludselig – som i slow motion – væltede lige foran mig. Jeg nåede overhovedet ikke at reagere.
Så kørte jeg hen over Erik og slog en saltomortale hen over styret …
Det næste – og næsten det værste – jeg oplevede var lyden af det BRAG det gav, da min cykelhjelms højre side knaldede i asfalten og nærmest skød mit hoved tilbage, så jeg fik 2 slag.
Så lyden af alle dem der væltede bag mig …
Jeg så sol, måne og stjerner for mine øjne og tænkte ” Åhhhh, jeg bliver lige liggende lidt, inden jeg rejser mig..”
Så kom Kaj (som lå bagerst i det 14. mand store felt og udveg det hele) løbende og bøjede sig over mig: “Helle?! Er du der?”.
Og så alle mine cykelvenner, som én for én bøjede sig over mig og spurgte om jeg var OK. Det var jeg, for jeg kunne snakke med dem. Selv om jeg havde slået mig ad helvede til.
Der stoppede en masse bilister og løb til og én af dem var falckmand, med en kæmpe førstehjælpskasse i sin bil. Han kastede ét blik på mig og ringede 112. Det føltes trygt, at alle de andre tog ansvaret.
Redderen var selv motionscykelrytter og havde selv været styrtet på samme måde. De var så flinke og kompetente.
Jeg blev fixeret. Det var klaustrofobisk! Jeg havde KUN ondt i min skulder, men var nervøs for mit hoved. Jeg fik en dundrende hovedpine.
Erik og jeg røg af sted i hver sin ambulance til nærmeste sygehus, som var Odense. Erik trykkede sine ribben og kunne ikke få luft. Som sagt røg mit højre kraveben.
ALT mit cykeltøj blev klippet i stumper og stykker.
Nikoline, Kæresten, Emilie og Kaj kom hurtig ud til mig, med skiftetøj og vi kunne tage hjem.
Det var den onde-fløjte-mig ikke sådan, jeg forestillede mig, at slutte pinselørdags træningstur!!
SYND for Erik, som var ked af det og sagde “Det var min skyld” . (Den slags er ingens skyld!). SYND for alle de andre, som også slog sig. SYND for vores dejlige lange tur, som endte så træls oppe i Bogense efter kun 65 km. SYND for HyggeHelle – Turen til Tjejvättern om 3 uger er i fare nu.
Tak til Preben, som tog sig af min cykel.
Nu skal jeg ud og have en ny cykelhjelm. Gudskelov for den hjelm! Uden den, havde der sgu nok ikke været noget HyggeHelle tilbage lige nu …
Dejligt, at du også er raskmeldt.
Og de sidste sætninger er så sande så sande, godt du kunne udskrives samme dag, god bedring
Sådan nogle ting gør én lidt ydmyg overfor den virkelighed der pludselig kan trænge sig på.
Så sent som i forgårs forbød jeg Laura at cykle en tur på stien, fordi hun ikke ville have sit sikkerhedsudstyr på.
“Jamen jeg vælter ikke, far”. Nej, det er aldrig noget man kalkulerer med.
Nu har både Laura, far og Fasser Helle prøvet at brække kravebenet.
Det er godt, at du overhovedet kommer på højkant igen, og er i stand til at tage ud og købe ny cykelhjelm.
God bedring.
Ej – det var grimt
Håber “kragen” heler.
Ærgerligt. Har du kigget på din forsikring? Ved godt det er lidt træls at snakke det lige nu hvor det bare gør nas.
Finn
Godt du er ok, men jeg må altså lige sige, at du ser godt nok sej ud når du ligger der med dine cykelbriller på!!
Hvor træls. Godt du havde “æggeskalen” på. God bedring.
Hej Helle føler med dig håber du er okay og du hurtig kommer over det og op på hesten igen Hilsen Johnny
Tak Johnny. Hvad med dig selv? Er du på banen igen, efter dit cykelstyrt?
Hold da op Helle, sikke en omgang. Håber du hurtigt kommer på fode igen. Selv om jeg allerede i går på min cykeltur besluttede mig for, at købe en cykelhat, så er det her med til at slå vigtigheden fast med syvtommer søm.
God bedring herfra.
Hvor var det godt, at du havde hjelm på – så pyt med alt det andet.