0 Udgivet i Hverdagen

Årets januarkrammer

Så blev det mandag den 6. januar og hverdag, også for Kaj. 2 ugers juleferie er for alvor forbi.

Vi startede året med “hvid weekend” og fortsætter med “hvid januar” = Ingen alkohol i hele januar måned. Det er nemt for mig. Jeg holdt fire “hvide” år fra 2013 til 2017 og har nydt den lille hverdagsglæde et glas vin bragte ind i mit liv igen, da jeg på et tidspunkt besluttede mig til bryde askesen (og jeg har stadig min første ‘brandert’ til gode. Jeg drikker med måde).

Weekenden gik også med at lægge nogle mål for 2020. Det kostede lidt hårdt på pengepungen, men det må jeg indhente den kommende tid.

Jeg købte startnr. til turen Odense-København, som jeg kører 5. september sammen med Dorte.

Det bliver hendes første cykeltur hen over Storebæltsbroen og min 2. tur. Det bliver så nok også én af vores sidste lange ture frem mod september målet: Mont Ventoux i Provance.

Jeg købte også billet til Nordic Yoga Festival den 21. juni. Sammen med Royal Run bliver det nogle af juni måneds gode aktiviteter at glæde sig til.

Årets store januar-krammer begynder for alvor nu. Jeg starter med et morgenmadsspejlæg og har pakket en god sund salat i madkassen til os begge to.

Nu vil jeg køre på arbejde og sætte mig til at glæde mig til i aften og Nytårskur i KIF.

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar