0 In Gravel biking

Årets længste tur

Årets længste tur på cykel i år – og længste tur siden cykelstyrtet 9. december – blev i dag. Der var forår i luften og vi blev 6 i gruppen, der cyklede af sted på en lørdagstur i det gode vejr.

Vi var på mountainbikes og vi skulle køre en god gravel strækning. Grus, skovstier og asfalt.

Turlederen meldte ud, at turen ville blive 70 km lang. DET er jeg ikke i form til at cykle på min mountainbike, så jeg planlagde at korte ruten af.

Men så gik det jo sådan, som det tit går, når selskabet er godt og solen skinner – jeg blev sammen med gruppen hele vejen!

Tempoet var behageligt og vi holdt gode pauser. Og anemonerne blomstrede i skovbunden og alt var godt.

Da jeg landede hjemme stod der 75 km på min Garmin og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft så ONDT i benene. Det gode er, at ømheden hurtigt gik væk og hvis ellers bare foråret kunne slå ordentlig igennem, kan jeg ikke vente med at komme ud på cykel igen.

Men i morgen lover de slud og blæst og 1 graders varme … rigtig april-vejr.

Og jeg skulle ellers være turleder! Men med sådan en vejrudsigt bliver min racerdebut udsat. Gruppe D må klare sig uden mig i morgen.

Sidst på eftermiddagen er ømheden på vej ud af benene og jeg kan lave aftensmad. Den står på kylling og marokkansk couscous. Kaj er lige kommet hjem fra sin gravel tur. Han har også ømme ben. Han har nemlig kørt 80 km med en BREMSE DER HANG. Been there, done that, siger jeg bare. Men hvis JEG kan cykle 75 km på en mountainbike med det jeg har været igennem på min krop på det sidste, så klarer han nok også 80 km på gravel med hængende bremse.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar