1 In Hverdagen

Ækelt mareridt

I går skrev jeg i en statusopdatering på Facebook, at jeg hadede Anders Bering Breivik og at jeg fik kvalme hver gang jeg (af vanvare) kom til at zappe forbi optagelser fra retslokalet.

I nat fik jeg et grusomt mareridt.

Jeg drømte, at Breivik havde skudt Nikoline og Emilie!

I drømmen skulle jeg være i lokale med morderen, og han kiggede hele tiden på mig med sine uhyggelige øjne, og så grinede han. Han blev ikke dømt, men slap fri og nu forfulgte han mig.

Jeg var rasende – ulykkelig – jeg græd og græd og græd.

Jeg ville slå ham Ihjel!

Nu var jeg Marianne Bachmeier.

Den smukke tyske mor, hvis lille 7-årige datter blev misbrugt og myrdet af en mand, der hed Klaus Grabowsky i maj 1980. Den 6. marts 1981 mødte Marianne op i retslokalet. Gik op gennemstolerækkerne, træk en pistol op ad lommen og skød sin datters morder en kugle for panden – 8 stk. helt præcis –  så han døde!!

Hun blev nærmest folkehelt i Vesttyskland – selvom, det må man jo ikke. Skyde sit barns morder. Hun kom i selv i fængsel, fik et ulykkeligt liv og døde ung.

Jeg ville også dræbe, drømte jeg. Mine børn var døde – som Marianne Bachmeiers, var mit liv var alligevel forbi. Hævn!! Et begreb vi undervurderer i vores moderne tidsalder.

Så jeg sneg mig ind på Brevik. Jeg trak en stor hammer op af lommen. Jeg fyrede den med al min kraft mod hans baghoved – men hammeren prellede af, som om både den og Breivik var gjort af gummi.

Breivik grinede. Jeg skreg og skreg og skreg ….

Og så vågnede jeg, badet i sved!

Fy for helvede.

Jeg starter fredag morgen med stærk kaffe – og så vasker jeg sengetøj. Det stinker af angstens sved 🙁

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    FruE
    20. april 2012 at

    Gys, det er dælme et voldsomt mareridt.Håber du kan ryste det lidt af dig i løbet af formiddagen.

  • Skriv et svar

    Read more:
    Indimellem er man flov

    Efter 2 dages stillesiddende kursus besluttede jeg mig for, at være aktiv i dag. Jeg eftertilmeldte mig Tour de Vestfyn  og kørte 75 kilometer, mest sammen med Kit. Vi er gode...

    Close