2 In Litteratur & Læsestof

Afhopperen

Den ene af de 3 bøger jeg læste, mens jeg lå med tæerne i det Ioniske Hav var ”Afhopperen – Mine 20 år i Scientology” af Robert Dam.

afhopperen1

Robert Dam var 20 år, da han en forårsdag i 1984, blev antastet af en person som spurgte, om han nogensinde havde fået foretaget en personlighedstest. Det skete mens Robert gik ned af Vesterbrogade i København.

Cut!!

Det er 1981. Kaj er 20 år og går ned af Vesterbrogade. Han er i København på et montørjob og skal slå nogle timer ihjel mellem 2 opgaver, da han bliver anstastet af en person (en Body Router fra Scientology), der spørger ham, om han nogensinde har fået foretaget en personlighedstest.

Ligesom Robert, gik Kaj med ind og udfyldte spørgeskemaet. Lige som Robert købte han bogen ”Dianetik – Den moderne videnskab om mental sundhed” (Jeg tror sgu vi har den på loftet endnu).

Og nu får jeg forklaringen på, hvorfor Scientology’s medlemsblade har ligget i Kajs (og min) postkasse i 34 år. Udfyldte man testen og købte en bog fik man, skriver Robert Dam, en hængemappe i arkivskabet og den var det nærmest umuligt at blive slettet fra. Når Scientology oplyste deres medlemstal, indgik personer, der blot havde udfyldt testen eller havde købt en bog. Derfor så organisationen væsentlig større ud, end den i realiteten var.

I modsætning til Robert, som gik tilbage og startede en kursusforløb og dermed en karriere i Scientology, så kontaktede Kaj dem aldrig igen – ikke engang for at blive slettet af kartoteket. Bogen fik han aldrig læst. Jeg forsøgte i ’85, men opgav – den var for mærkelig.

Mens jeg blev vred (på hans vegne) og lidt bange, især når de bad om penge, så var Kaj fløjtende lige glad.

Han smed bladet ud med reklamerne i 34 år.

De første år fik Kaj personligt, håndskrevne breve. ”Kære Kaj. Vi skriver til dig fordi … bla-bla-bla. Hilsen Morten”. Henvendelserne var flest de første 10 år. De seneste år har der blot ligget en flyer i ny og næ. Men jeg kan stadig forundres over, at de sender fortrykt materiale med hans navn og adresse på.

I Robert Dams bog får jeg nu et rystende indblik i Scientology – historien handler om manipulation, magtmisbrug og pengebegær.

Og hvordan nogen kan tro på, at de ved at gennemgå et uddannelsesforløb der koster en formue (Robert Dam smed 1,2 million i Scientology og var personlig konkurs), kan opnå at blive udødelige, er komplet ubegribelig for en humanist som mig, med stor mistro til det overnaturlige (inklusive gud og vorherre – selvom Scientology dog ikke har noget gudsbegreb. Når Scientology i USA ønskede at blive godkendt som en religion, var det for at opnå skattefrihed, dvs. et pengespørgsmål).

Scientologer tror, at de kan opnå en tilstand, hvor de bliver ”opererende Thetaner” (Thetan er deres ord for sjæl) og dermed kan ”rejse i tid”, ”gå gennem vægge”, ”gå ind i folks hjerner og læse deres tanker”, ”ændre folks tanker”, ikke kan rammes af fysiske eller psykiske sygdomme – at de bliver til en udødelig ånd, der blot tager bolig i en ny krop, når den de har, ikke kan bruges mere.

Helt ærlig!

Robert Dam mødte aldrig et medlem, der havde opnået dette, i sine 20 år i organisationen og som årene gik, frustrerede det ham og vakte hans mistro.

Deres guru – amerikaneren Ron L. Hubbard – var Science Fiction forfatter før han stiftede Scientology.

Med læsningen af hans bog, blev Scientology til en ufarlig (latterlig) sekt, hvis forfølgelse jeg såmænd ikke havde behøvet at frygte.

Og med det her blogindlæg har jeg bidraget til Scientology’s største trussel i nyere tid – internettet. Oplysning! Robert Dam fortæller, at det er forbudt Scientologer at læse på nettet om Scientology og vel især om de mange afhoppere og deres historier.

”Afhopperen” er en bog, jeg gerne ville havde haft mulighed for at læse for 20 år siden, da Scientology bankede mest på Kajs (og dermed min) dør.

afhopperen2

 

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Abildjyden
    19. september 2015 at

    Jeg har læst med på sidelinjen et stykke tid.
    Men dette her skal have en kommentar med på vejen. Jeg gjorde det samme som Kaj, Min adresse på daværende tidspunkt var på en højskole, hvordan de fandt frem til mine forældre er mig en gåde, men det gjorde de. Min far valgte på et tidspunkt at sende det retur med kommentaren, at jeg var død, de fortsatte med at sende materialet, og efter mine forældre har solgt huset, kom der stadig en hilsen.
    I dag aflevere postbuddet kun breve hvis navnet står på postkassen, så, nu går det vel retur.
    Bogen du har læst har jeg gemt til en weekend hvor der er tid til fordybelse.

  • Reply
    Helle
    19. september 2015 at

    Ja, hold da op. De har været vedholdende må man sige.

  • Læg en kommentar