3 In MTB

Afklimatisering

Min krop er så småt ved at “lande” igen, efter weekendens 150 kilometer på cykel i koldt forårsvejr.

helle_haervej1

Som altid, når jeg har været ude og være hård ved min krop, går maven i stå. Den nægter at være med på ekstremcykelture, over 3 timers varighed.

helle_haervej4

Om andre har det lige som mig, ved jeg ikke. Men om lørdagen var “kommer-vi-forbi-et-toilet?” i hvert fald et tema, blandt pigerne i gruppen. Og tro mig, der er ikke mange toiletter på Hærvejen.

Søndag snakkede INGEN om toiletter og jeg så ikke nogen (piger) træde af på naturens vegne mellem Silkeborg og Jelling! Tilgengæld tisser mændene, hver gang de ser et træ og DEM er der mange af, på sådan en tur.

helle_haervej5

Mandag morgen sagde vægten: “Stig af!!”

Det efterfølgende døgn, tabte jeg 2,3 kg!!

helle_haervej8

Om det så er kost- og træningsplanen fra Kliniquen, som Nikoline og jeg startede på i går, ved jeg ikke?

Åhhh – Nikoline, Nikoline. Hun er så sød. Hun sender mig vejrudsigten fra Alcudia på mms hver morgen. Den sagde strålende sol og 15 graders varme her til morgen og nu er der ikke engang 2 uger, til vi drager af.

Nej – hvor glæder os! 🙂

You Might Also Like

3 Comments

  • Reply
    Helle Munk
    9. april 2013 at

    Nej, det var der en grund til, at jeg ikke gjorde. Jeg erstattede de 3 krus kaffe fra lørdag morgen med 1/2 krus søndag morgen.
    Dét toilet, vi mødte på Skanderborg station, gjorde udslaget! 🙁
    Og jeg hader den øvelse ude mellem træerne.
    Og mændene. De går ikke en gang lidt afsides. Pissoir’et blev etableret lige op af rastepladsen!

  • Reply
    Helle
    9. april 2013 at

    “.. øvelse mellem træerne” – nej, og så er der heller ikke helt blade nok på træerne på denne årstid.

  • Reply
    Kirsten
    10. april 2013 at

    Åh ja, den mave….
    Blev selv overfaldet af akut racer-mave sidste gang jeg løb marathon – sådan omkring de 33 km. Og man har ikke papir i lommen når man løber langt…..
    Livet er ikke fair overfor kvinder….. 😉

  • Leave a Reply

    Read more:
    Saftig dansk sommerterræn

    Det er 10. juli, men det blæser og snuskregner udenfor. Uf, hvor havde jeg ikke lyst til at komme ud og "ligge-sidelæns" på min racer her til morgen. Heldigvis var...

    Close