1 In Motionscykling

Afleveret ved hoveddøren

Bbrbrbbrbr – det var koldt og mørk, inden Kaj og jeg var hjemme, efter aftenens tur med Gruppe C, som Kaj var turleder for.

Vi kørte ud i modvind, og det var saft-suse-mig en hård start!

En 14 dreng havde forvildet sig med på turen.  Knægten gik fuldstændig ned. Han sakkede alvorligt bagud. Han rystede af kulde i sin åbne jakke. Han var totalt sukkerkold og fuldstændig flad. Han havde ben så tynde som tændstikker 🙂

Jeg spurgte drengen, hvor gammel han var. “14 år”. Jamen – så er han jo slet ikke gammel nok, til at cykle med Baghjulet uden sin far eller en anden voksen! Det vidste drengen ikke, at han ikke måtte.

Baghjulet er fritaget for de obligatoriske børneattester, som alle idrætsforeninger skal indhente på trænere og ledere, netop fordi vi har en regel om, at børn under 15 kun må cykle med, hvis de er i følge med en voksen, der tager ansvaret for dem.

Ingen børneattest = Ingen garanti for, at Turleder Kaj ikke var en fæl pædofil, der ville begå grimme ting mod en 14-årig på racercykel, i en skov ude i Gelsted.

Drengen her var alene.

Kaj, Allan og jeg forlod gruppe C og fulgte den forkomne konfirmand hjem. Kaj hældte en gel i halsen på ham og beordrede ham til at lukke sin jakke. Vi pakkede ham ind og kørte hjemad i moderat tempo.

Vi afleverede ham helt hjemme ved hoveddøren hos hans mor og far i Strib.

Jeg forstår ikke man tør lade sin 14-årige tage ud på en måske 60 km lang cykeltur med vildt fremmede voksne mennesker, uden at ane om drengen er i form til det og om der er nogen, der tager sig af ham, hvis han går ned med flaget ude i Gelsted på en kold aften.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    Finn
    18. april 2012 at

    Er meget enig. Vi har samme regel her.

    Finn

  • Skriv et svar

    Read more:
    Middelfart-Vissenbjerg-Middelfart 103 km

    Nå, men ellers havde vi alletiders Picnictur i dag. Vi cyklede fra broen kl. 09.30 i de sædvanlige grupper. Gruppe C cyklede helt forrygende og overskred næsten den for gruppen aftale...

    Close