0 In Bakker

Afslapning i gruppe C… eller?

I aftes, da vi skulle af sted på tirsdagstræningen, valgte jeg at cykle med vores gruppe C. Den gruppe er for de medlemmer, der vil køre mellem 25 og 27 km/t i gennemsnit – altså mere moderat hastighed end gruppe B, hvor der cykles 27-30 km/t i gennemsnit.

"Nåååå? Hvad skylder man æren??", spurgte de faste gruppe C medlemmer mig.

Og jeg forklarede dem om min hårde tur i søndag, de 125 km som blev kørt alt for hårdt, om syren i benene osv. osv.

De smilede overbærende ("lærer hun det aldrig?") – men ønskede mig da så hjerteligt velkommen dernede hos dem.

Det blev en rigtig dejlig tur. Hyggeligt. Pæn jævn kørsel, gode rulleskift. Enkelte bakker. Nogenlunde tørvejr. Ikke så meget opslidende "ræææs-stop-rææææs-stop" (accelerationer koster kræfter!).

Det blev til 62 kilometer med – og hold nu lige fast – 29,1 km/t i gennemsnitshastighed?!

Hva'ba'?! Og jeg som troede, jeg skulle herned til de "langsomme" og slappe af!

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar