0 In Haven

Afslapning i rækkehushaven

Svigerfars fødselsdag vel overstået. I morges sov vi længe og startede søndagen langsomt. Nikoline fik lyst til at slappe af med lidt havearbejde og hun skal da være så hjerteligt velkommen til at bruge min lille rækkehus have, til at slappe af i.

Selv så jeg til fra en havestol. De sidste 3 dages 200 kilometers cykling sidder i lændestykkerne på mig og jeg lister lidt forsigtigt rundt (av). Det er ikke i dag, jeg skal ud og bukke mig over forårsukrudtet.

Vi nyder weekendens sidste solstråler. Himlen er blå. Flaget vejrer for naboen, som har fødselsdag.

Ugen der kommer byder på lidt mere blandet vejr og jeg tror såmænd det er godt nok, hvis jeg ikke cykler for meget, her den sidste uge før vi tager til Mallorca igen.

Og nu til lidt cykelløb: Liège-Bastogne-Liège. Chris Anker siger i fjernsynet, at Liège er den grimmeste by han nogensinde har set. Selv har jeg heller ikke de bedste minder fra Liége …

 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Den årlige DCU fest

I den kommende weekend står den på det årlige weekendophold på Hotel Faaborg Fjord – medhjælperarrangementet i Danmarks Cykle Union. Jeg skal med, fordi jeg er medfølgende hustru til Kaj...

Close