0 In Ferie/ Udvalgte blogindlæg

Afslutning på sommerferien

Jeg tæller på fingrene … 7-14-21 – fuck! … jeg er nået til den 21. feriedag. Den var i går og jeg kan dermed runde årets 3 ugers sommerferie af. Men sikke en afslutning!

Søndag i Lübeck gik cykelturen nordover.

Vi startede faktisk ud i noget køligere vejr end dagen før. Regnbygen over Lübeck aftenen før havde fået temperaturen til at falde med 10 grader fra morgenstunden.

Det var behageligt.

På dagens tur var der indlagte historiefortællinger hist og pist (det handlede om Todesmarchen under 2. verdenskrig, hvis rute vi fulgte noget af. Ret grufuld historie). Vi kom også forbi et museum om hændelsen, men vi missede åbningstiden.

Vi kørte spontant forbi en flugplatz, hvor vi gjorde holdt og så på flyveopvisning med nogle gamle flyvemaskiner.

Og selvfølgelig fik vi det obligatoriske is-stop – jeg har vist spist is hver dag i 3 uger nu.

Denne gang ved stranden i Haffkrug langs Lübeck bugtens riviera. Her var der rigtig mange turister og badegæster.

Kaj bestilte is på sit bedste skoletysk, men fik leveret en milkshake mit drei Kugeln. Hvad gør man så? Man drikker selvfølgelig shaken og snupper isvaflen med 3-kugler bagefter.

Efter 68 km landede vi hjemme og fik lidt frokost og lidt koldt vand i hovedet, inden vi tog bilen til stranden i Travemünde. Her var mange mennesker og vi måtte parkere langt væk og iøvrigt betale for at gå ned på stranden. Vi fandt et ledigt sted på flue-plastret og bredte vores tæpper ud.

Her fik cykelbenene et godt hvil. Og så var der en lang eftermiddagslur til alle.

Og en badetur fik vi selvfølgelig også. Vandet var rigtig dejligt.

Vi lå der lige til kl. 19. Så gik vi hen ad strandmolen, hvor der var fest i anledning af Travemünde Woche. Vi spiste “street-food” og så på festlighederne, hørte musik, spiste mere is, mens vi så de gigantiske færger glide ud fra indmundingen til Lübeck med kurs mod Finland.

Jeg sluttede min sidste feriedag, siddende på en sandstrand kl. 23.00 i 25. graders varme og så det VILDESTE festfyrværkeri som afslutning på ugen.

Flottere kunne det vist ikke blive.

Sommerferien 2018 er slut og jeg vender tilbage til hverdagen, mere solbrændt end jeg har været på en sommerferie i 25 år.

You Might Also Like

No Comments

Skriv et svar

Read more:
Flise-vælger-dag

Her fredag morgen spiser jeg morgenmad. Januarkurens første uge er gået og ugens mål er nået. Mens jeg spiser, kan jeg kigge ud på en fint, fint drys sne, som...

Close