0 In Sikker på cykel?

Alt, alt for mange

Jeg prøver tit at planlægge min tid, så jeg kan tage en cykeltur med Dagholdet onsdag først på dagen. Det er nogle rigtig gode cykelture, sammen med nogle rigtig hyggelige mennesker og en god start på dagen.

Holdet består af medlemmer, der ikke går på arbejde (efterlønnere, f.eks.), men også deltidsansatte eller folk med skæve arbejdstider (som mig, f.eks.) møder op og cykler med, når de kan.

Derfor er Baghjulets Daghold enormt populært.

Og stort!

Det er ikke ualmindeligt, at der står 40-50 cyklister i blå baghjulsbluser, onsdag morgen.

Der er ingen struktureret turlederordning. Det er meget de samme 3-4 stykker, der guider rundt. Typisk køres der i 3 hold – i går var vi henimod 20 på det hold, jeg kørte ud med.

Og SÅ er det, vi bliver til gene i trafikken – hvor meget vi end forsøger, at gøre det rigtige.

I går kørte vi fra Middelfart mod Strib. Den samme gjorde den anden gruppe – så vi kom til at følges ad et stykke.

Mod Strib er der lavet en flot, ny dobbeltsporet cykelsti. Den starter et sted, hvor vejen snor sig og der er bygget heller og indsnævringer ind (sikkert for, at få bilisterne til at sænke farten på Strandvejen).

Cykelstien ligger i venstre side af veje, så for at komme over på den, må man krydse Strandvejen – vi kommer jo cyklende fra Middelfart i højre side af vejen.

Som cyklist stopper man op.

Man orienterer sig forfra og bagfra, og venter til der er fri bane.

Man krydser vejen.

Alt sammen helt i henhold til færdselsreglerne og ikke noget, der burde udløse truende adfærd fra andre trafikanter.

Men det gør det, når ikke bare én – men 40 cyklister! – skal krydse vejen på én gang.

Bilisterne bliver utrygge ved os. De tør ikke køre forbi den store gruppe af holdende cyklister. De stopper op. Nogen sætter hornet i bund (stressende!).

Cyklisterne bliver også bange. Nogen råber. Nogen skynder sig at krydse vejen. Andre tør pludselig ikke krydse. Det er rigtig ubehageligt. (Stressende!).

I går så jeg en kvinde, der sad inde i sin bil og hamrede sin hånd i rattet af arrigskab!

Ingen af os, bryder os om, at være genstand for andre trafikanters arrigskab. Vi gjorde faktisk ikke noget galt – tværtimod, var vi i færd med at gøre det, man skal gøre lige der. Vi forsøgte at komme over på cykelstien, da den startede (Gud nåde og trøste os, hvis vi var blevet ude på vejen!).

Nej – Vores ”forseelse” bestod bare i, at vi var mange. 🙁

ALT, alt for mange på cykeltur. Og så på racercykler! Sammen og på én gang.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
2. sidste dag …

2. sidste dag i mit énoghalvtredsindstyvende leveår kom den - solstrålen. Kl. var lidt over 13 og den fik mig til at jokke sømmet i bund på vej hjem fra...

Close