0 In Ferie/ Svømning

Ankommet til Palawan

Tirsdag aften ankom vi så her til El Nido på øen Palawan, som ligger 1 times flyvetur vest for Cebu, hvor Emilie bor.

Fra lufthavnen i Porto Princessa kørte vi 250 km nord på – en køretur i 6 timer, siddende i en lille van. Det gik over stok og sten, ad kringlede bjergveje og grusveje. Bilen lød (og føltes!) som om den var ved at brase sammen.

Igen frygtede jeg for mit liv, i den Filippinske trafik!

Vi var 6 udlændinge og 2 lokale i bilen. Jeg spurgte den lokale fyr, jeg sad ved siden af, om der ikke var nogen fartbegrænsninger her? Det var der ikke. ”As fast as the van can go, that’s OK”.

Alligevel kunne chaufføren snakke i mobiltelefon, samtidigt med han kørte! Jeg fortalte fyren, at der hvor jeg kom fra, ville det give en bøde, svarende til mindst 10.000 pesos og en frakendelse af kørekortet. Han storgrinede.

Nå – som timerne skred frem, var man næste glad for, at han havde fart på. Kl. 22 var vi fremme og man var VIRKELIGE landet ved verdens ende.

El Nido er ”Bounty land”, ”tænk-hvis-du-vandt-i-lotto-land”. Et paradis på jord. Her er ikke turister i den forstand, mest rygsækrejsende.

Vi har kun en ting på programmet her. At slappe af og opleve. Vi skal ud i naturen, på Island hopping og dykker ture. Og det trænger vi til, at slappe af, efter 4 dage i Cebus stinkende og støjende storby (om jeg begriber, Emilie har kunnet holde ud, at opholde sig her i 3 måneder! Ikke noget at sige til, de flygter ud af byen, når de har weekend og fri ).

Hele onsdagen tilbragte vi på den dejligste kridhvide, øde sandstrand.

My beautiful picture

Vi tog en Tricycle ud til stranden. Nu forstår jeg, at den Filippinske infrastruktur slet ikke ville fungerer, uden de små køretøjer. Emilie prutter om prisen (som stiger fire gange, når du er hvid). 150 pesos? Nope! Emilie vil kun betale 120, hun ved det koster 40, hvis man er lokal.

100 pesos er 12 kr.!!!! For fanden. Jeg betaler med glæde og skammer mig, mens den lille filifyr slæber min taske, som om han var min slave.

Vandet er så varmt, at det føles som at synke ned i en lunken kop te. Der svømmer akvariefisk omkring benene på os. Akvariefisk! Der hænger kokosnødder i palmerne og bananer og mangoer på træerne. Der er ingen elektricitet på øen fra 6 til 14 og man kan ikke hæve penge nogensteder, så vi må har mange kontanter med.

Det er torsdag morgen. Jeg sidder på min veranda med udsigt ud over vandet – her er ufatteligt smukt.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply

Read more:
Folk til det grove

Januar er slut. Jeg fik cyklet hele 158 km på landevejen i årets første måned. Senest i går, hvor det blev til 40 kilometers rigtig effektiv træning sammen med Kaj....

Close