0 In Bakker

Bakketræning med FCC

I dag Kl. 18 mødte jeg til træning hos Fredericia Cykelklub, for at cykle en tur sammen med dem, jeg skal kører Odense-København sammen med om 17 dage.

Det var helt underligt at møde op hos en fremmed klub, hvor man næsten ikke kendte nogen. Jeg kendte intet til deres grupper eller hvordan de cykler.

Jeg tog med Kaptajn Susan ud i det jyske, bakkede terræn. Vi var 6 mænd og 3 kvinder i gruppen.

Det blev en rigtig god tur, godt kuperet og i pænt tempo. Jeg måtte hele siden strenge mig an, for at hænge på …. Turen i går aftes sad stadig i benene. For SATAN på flere bakker vred og sled det i lårene – men jeg tvang mig selv til at ignorere det. ”Det må du vente med , at tage dig af, til du kommer hjem, Helle”, tænkte jeg.

Herunder venter vi ved en punktering (hel rart med en pause).

Jeg så en masse veje, hvor jeg ikke kommer så tit og jyderne fulgte mig pænt helt hen til Lillebæltsbroen, så jeg selv kunne finde hjem til min Ø.

82 gode kilometer!

507 højdemeter!

En gennemsnitshastighed på 25,5 (godt på bakker og i blæst!).

Jeg var hjemme kl. 20.40 og her ventede Kaj med pasta og kødsovs – og et enkelt velfortjent glas iskoldt onsdags rødvin.

Det har været en dejlig 15. august.

You Might Also Like

No Comments

Læg en kommentar