2 In MTB

Balancespadser

MTB turen i går, fik et uventet indput for mit vedkommende.

Med på turen var Jørgen, som er en dygtig orienteringsløber og mountainbikerytter. Han cyklede bag mig og ved siden af mig, gennem de mudrede, mudrede passager turlederen bragte os ud på. Igen og igen, sprang jeg af cyklen.

Pludselig spurgte Jørgen mig, om jeg generelt havde problemer med min balance. Det har jeg aldrig tænkt over, så jeg overvejede lidt, før jeg svarede.

Karuseller og rutchebaner? Forfærdeligt, forfærdeligt! Spørg bare min svigerinde, som engang for 25 år siden holdt mig krampagtigt fast i en såkaldt “Paddehat” fordi jeg kæmpede for at komme under ud af sikkerhedsbøjlen og springe af i farten!!! Jeg var SÅ dårlig, så dårligt! Det er mange år siden, jeg er holdt op med at udsætte mig selv for karuseller.

Fester? På dansegulvet, I ved. En ordenlig “swing om” – hvis herren slap mig der, ville jeg styrte i gulvet, så rundtosset bliver jeg!

Til gymnastik har vi nogle øvelser, hvor vi skal dreje 3-4 gange rundt om os selv, først den ene vej og så den anden vej. Jeg drejer én gang, så snurrer hele Hyllehøjhallen rundt, så jeg ikke ved hvad der er op og ned!

Generelt er jeg typen der bliver svimmel, bare jeg drejer hovedet for hurtigt. Jeg har altid troet at det havde noget at gøre med, at jeg er migræniker og jeg har aldrig spekuleret på, om det kunne ændres.

Jeg endte med at svare Jørgen, at min balance nok ikke er så god.

Så spurgte han om jeg havde kravlet som lille. Det kunne jeg ikke huske, jeg havde hørt om. Senere på dagen ringede jeg og spurgte mine forældre og de sagde, at jeg havde nået at kravle lidt, selv om jeg kun var 9 mdr. da jeg rejse mig op og gik på to ben.

Ud over at være mountainbike rytter, så er Jørgen optiker. Han fortalte mig, at han en gang imellem køber sådan en “balance konsulent”, som kommer i hans forretning og tilbyder hans kunder at få lavet en “balance scanning”. Man får så kortlagt sine eventuelle balanceproblemer og får at vide, hvordan man kan arbejde med dem. Han tilbød mig at booke en tid til mig hos hende, næste gang hun kom og jeg takkede ja.

Måske kan jeg blive bedre til at cykle MTB, hvor man jo mildest sagt (i modsætning til racercyklen) ikke altid har fast grund under dækkene!

For hvor er det dog rav ruskende galt, det vi gør her. At slæbe mountainbiken frem i oktober/november, når føret er aller værst og så gå i gang med at øve sig. Ikke underligt, man synes det er svært.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Asger
    14. november 2009 at

    Du har ret med det tørre. Og hvilken mageløs film, meget inspirerende.

  • Reply
    Susan
    14. november 2009 at

    Balance har ogsaa for mig vaeret en by i Rusland. Karuseller, nej tak, jeg bliver soesyg naermest bare af at taenke paa at skulle ud og sejle hvor der er lidt boelger osv. osv.

    Saa fik en veninde mig med til Vinyasa yoga and core strength – jeg sagde kun ja fordi der ogsaa stod core strength og det har man jo altid brug for.
    Nu efter 3-4 maaneder, 1 gang om ugen – med en maaneds sommerferie i midten, kan jeg holde balancen paa eet ben i over 10 sekunder, i starten maatte jeg saette benet ned efter hoejst 2 (naar jeg var rigtig god).

    Som du kan hoere vil jeg klart anbefale yoga – det virker. Og en “bivirkning” af det er at jeg ikke har haft problemer med min ryg siden jeg startede paa yoga – jeg har en middel svaer scoliosis som jaevnligt driller mig, men jeg har intet maerket siden jeg startede paa yoga.

  • Leave a Reply

    Read more:
    Snusfornuftige Helle

    I dag har jeg været rigtig glad for, at jeg lyttede til min krop i går og ikke lod mig friste til at presse en 30-40 kilometer mere på i går aftes....

    Close