0 Udgivet i Haven

Balladen om det forsvundne guldur

Jeg havde besøg af Nikoline i går. Vi nød sommeren på terrassen, først siddende i hver sin havestol …

Det var mens vi sad her, Nikoline med sikkerhed lagde mærke til, at jeg havde mit guldur på, for hun tænkte netop, at det måtte være det guldur, jeg havde fået af Kaj.

Senere gik vi ind og lavede frokost. Vi spiste græsk salat ude i  haven og drak isvand til. Vi læste kogebøger og senere lagde vi os på tæppet på græsset, for at tage sol og snakkede om, hvor meget vi glædede os, til vi skal til Mallorca.

Det var mens vi lå der, Nikoline med sikkerhed lagde mærket til, at nu havde jeg ikke mit guldur på mere, for hun tænkte netop, at jeg nok havde taget det af fordi jeg tog sol.

Lidt senere kørte vi en tur til stranden. Vi tog IKKE bikiner på, for vi syntes vi var for tykke – hvilket vi med et hurtigt kig omkring os nede på stranden, konstaterede at DET VAR VI SLET IKKE! 😉

Vi soppede lidt (uuuhhhh, vandet er koldt!) og tog endnu mere sol.

Senere kørte vi hjem og det var da vi kom hjem, at jeg opdagede mit guldur var væk og jeg kunne ikke huske jeg havde taget det af.

SÅ gik den helt store søgning i gang. ALT blev endevendt. Jeg ledte i skrældespanden, i køleskabet, i garderobeskabet, under potteplanterne, under sengen, på græsplænen, under havebordet – jeg ledte steder, jeg end ikke havde været, mens jeg rekonstruerede mine sidste timers færden.

Gulduret var væk!

Nu fik jeg den tankte, at det måtte være stjålet af én af de modbydelige “ravneagtige” fugle vi har i haven …. eller ER det kun i Tintin tegnefilm, at sorte fugle stjæler ting, der glimter af guld, og lægger det i deres reder? For en sikkerhed skyld gennemsøgte jeg krattet under de store træer, nede i haven og vidste, at de reder deroppe ville jeg aldrig nå op til.

Nikoline tog hjem…

Jeg blev mere og mere stille.

Og så fik jeg pludselig et indfald. Ud af bogreolen trak jeg den tykke, tykke kogebog, vi havde bladret i ude i haven og derinde midt i bogen lå mit guldur!!!! Vi havde lukket bogen omkring uret og sat den på plads i reolen.

Pyyyyyhhhhhhhhhh….Lettelse!

DER fik jeg at mærke – helt oppe fra hårrødderne og ned i tæerne – HVOR glad jeg er for det guldur, jeg fik af Kaj til min fødselsdag. 🙂

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar