0 Udgivet i Familie

Bedsteforældredage

Feriens 2 sidste dage bød på bedsteforældre-dage for mormor-Helle og morfar-Kaj.

To rigtig gode dage, hvor hvert dyrebare minut ned Anna-musen bare blev nydt. Vi startede med at hente guldklumpen i “vuggeren” torsdag eftermiddag og det var dejligt at se at Anna genkendte os som nogle af “hendes mennesker” og fik travlt med at vise os alt muligt, inden turen gik hjem med rygsæk og tom madkasse.

Om aftenen var mor og far ude, og morfar fik putte-tjansen. Næste morgen, leg og sjov og sang (længe siden jeg har sunget “Hjulene på bussen” så mange gange) og rugbrød i små tern … og middagslur (også for mormor og morfar).

Senere satte vi Anna i klapvognen og tog ud på gravel. 8 kilometers gåtur. Destinationen var Annas farfar og bedstemor, som bor for enden af den lange grusvej, og bød på depotstop med saftevand og kage.

En hyggelig afslutning på 3 ugers sommerferie. Vi var trætte og fyldt op af kærlighed da vi landede hjemme fredag aften.

Andre blogindlæg

Ingen har sagt noget

Læg en kommentar