7 In Motionscykling

Been there, done that

Der var sæsonstart i Baghjulet i dag og mens nogle medlemmer startede blødt ud, med at køre i grupper der (for dem) var lidt blidere, så startede Nikoline og jeg amitiøst ud i gruppe C.

For Nikolines vedkommende, fordi hun ikke gider tilbringe en til sæson i gruppe D. “Jeg vil træne, ikke cykle ture“, siger hun. Og træning kan hun få i gruppe C.

For mit eget vedkommende, har det ikke så meget at gøre med træning, men mere med angst. Jeg er bare kommet så pisse meget til skade i grupper, der ikke kører fremad, de sidste 3 år. Jeg vil cykle med nogen, der træder hele tiden!

Turen startede fint. Vi var mere end 20 mand i gruppen, så vi skulle køre i 2 grupper med 100 meters afstand. “Så skal de svageste ligge i første gruppe”, sagde jeg til Nikoline og af sted kom vi i frontgruppen.

Og så skal jeg ellers love for, der blev trådt! Med 32-34 km i timen, gik det ud over Fyns land. Efter nogen tid kom småbakkerne. Nikoline gled ned bagerst i gruppen, men jeg var heldig at beholde min gode, tredje position.

Jeg havde rigeligt at gøre, med at hænge på. Derfor opdagede jeg heller ikke, hvad der skete med Nikoline – men altså – efter knap 40 kilometer kørte hun pludselig fra.

Mig efter hende. Jeg fik hende stoppet.

Hun græd af frustration!

Det viste sig, at hun var kommet til at hænge og at hun havde slidt sig selv i laser nede bagerst i gruppen, da bakkerne kom. Nogen havde forsøgt at trække hende op til gruppen – men vi ved jo allesammen, at har man først kørt sig i laser, så kan man ikke køre huller op.

Nikoline var ærgerlig, ked af det, frustreret, træt, flov – enomt skuffet! …. hendes hals snørede sig sammen til et sugerør (og så får man SLET ikke ilt nok). Hun har bare kørt så godt, det sidste stykke tid og følte sig totalt klar til gr. C.

“Jeg VIL ikke køre gruppe D og jeg KAN ikke køre gruppe C“, græd hun, da jeg fik indhentet hende og vi fik en snak.

Hold op, hvor jeg kender det der.

Hvad kan en “gammel rotte” i den her verden sige til det, andet end been there, done that.

Vi fik en god snak. (Gruppe C var kørt). Nikoline fik lidt at drikke og en banan og humøret vendte langsomt tilbage. Vi cyklede videre alene.

Jeg fik sagt til hende:

At INGEN piger overlever som motionscykelryttere i en mandeverden, hvis de ikke er pisse stædige og vedholdende.

At det eneste der IKKE hjælper, er at give op og sætte sig selv “på plejehjem” i gruppe D. DET ville være dødens pølse.

Og jeg fik hende overtalt til, at vi gør det igen i næste uge – kører med gruppe C, og siger til os selv (og til turlederen) at vi er der, fordi vi har ambitioner om at cykle med i 60 minutter. Hellere 60 minutter i gruppe C end 2 timer i gruppe D – hvis man vil træne.

Som gammel Baghjuler er jeg selvfølgelig også lidt ked af, at en ny ung pige fik sådan en oplevelse på vores sæsonstart. Da hun kørte fra, stod gennemsnitshastigheden på 28,5. Gruppen skal køre mellem 27 og 30 i snit – men vi havde såmænd nok nået det vi skulle, om vi så havde kørt med 27,5 …. Og så ærger jeg mig også over, at jeg ikke opdagede hvad der skete – for så havde jeg givet hende min gode plads.

You Might Also Like

7 Comments

  • Reply
    AP
    8. april 2012 at

    Hej Helle
    Jeg fik snakket med Kasper under suppen, og han fortalte at Nikoline var drejet af. Han var ked af de havde kørt så stærkt.
    Men kan sige vi også havde problemer i gruppe B, i starten…
    Der var nogen der lige skulle vise sig. Men vi styr på det til sidst.
    Håber hun får en bedre oplevelse næste gang!

  • Reply
    skoge
    8. april 2012 at

    Been there, done that… Velkommen i klubben Nico :(. Rigtig mange har prøvet det før dig. Det er s…. frustrerende. You will be back ! Stærkere end nogensinde.

  • Reply
    Lars
    8. april 2012 at

    Hej Helle (og Nikoline),

    Øv hvor en oplevelse også på årets første træningsdag. Vi var også 20 i grp. B og det er altså i overkanten så tidligt på sæsonen da “rytmen” i gruppen ikke helt er fundet endnu. Jeg synes dog det gik okay i vores gruppen trods alt. Anyway, næste søndag (15/4) er jeg turleder i Gruppe C og jeg håber at i begge får mod på at prøve igen i gruppe C og jeg skal da gøre mit bedste til at vi alle får en god oplevelse.

    Mvh
    Lars

  • Reply
    Helle
    8. april 2012 at

    Ja, AP. Det sagde jeg også til hende. Den her oplevelse har mange haft før hende – det var bare synd, for det betød noget for hende at komme med gruppen hjem og hun troede på sig selv …. altså før starten gik.

  • Reply
    Helle
    8. april 2012 at

    Selvfølgelig kommer vi, Lars 🙂
    PS. Sørg lige for, de svageste får de bedste pladser oppe foran. Jeg var heldig at ligge godt i gruppen i dag.

  • Reply
    Helle
    8. april 2012 at

    Jep – Skoge. She’ll be back! Hun kørte pissegodt i dag … og hun fik rigtig god træning.
    Ærgerligt vi ikke lige fik hende pakket lidt ind oppe foran, på de gode pladser, da småbakkerne kom. Det kræver sin mand, at være ny pige i motionscykling. Måske er det derfor vi sjældent ser nye unge piger, i vores klub? (Vi har en gennemsnitsalder på 43!)

  • Reply
    Asger
    11. april 2012 at

    Super idé, det med 60 minutter på det muligvis for hurtige hold, jeg synes det er meget fysiologisk tænkt, træningsrigtigt, selvom det også er noget af et offer.

    Vil forresten lige minde om “La tattica Sorensen” (efter Rolf S.), hvor man hænger på trods bakker, ved at holde sig langt oppe i feltet før bakken, og så lader sig falde nedad på bakken. Når de sidste overhaler én er bakken sandsynligvis også lige slut, og man har reddet livet, og kan begynde at møve sig frem i feltet igen inden næste bakke, osv. osv.

    Måske lettere sagt end gjort, “uro”, men helt godt at huske princippet. Også for de andre på holdet, for nemlig ja, det er ikke altid man hjælper bedst, ved at lade de sidste få lov til at sidde allerbagerst hele tiden.

  • Leave a Reply

    Read more:
    Ahhhhhhhhhhhh

    Ahhhhhhhhhh - Hjemme! MIN baghave. Hoooome, sweet home.

    Close