Belønningen!

Når jeg skruer op for cykeltræningen, bliver det hårdede at komme ud på morgenløbeturene. Kroppen værker og vil ikke ud af dynerne. Jeg løber altid langsomt, men en morgen med cykeltrætte ben løber jeg endnu langsommere og jeg tager flere gå pauser.

Og så må jeg minde mig om, at det ikke gør noget – selv en GÅTUR ud på Coronaruten kl. 6:00 før en hjemmearbejdsdag, er livgivende.

Og belønningen! Den kommer når jeg når turens yderpunkt – Færgelejet. Stranden. I dag skinnede morgensolen på sandet.

Da jeg kom hjem fra arbejde i går, spurgte Kaj mig om jeg havde taget afsked? Det gik op for mig, at i går var min sidste køretur i Das Auto. I morgen bytter Kaj hende ud med den nye T-Roc.

Jeg fik ikke sådan rigtig sagt farvel til Das Auto – men hun har dælme været et dejligt bekendtskab.